Musikalsk cirkus i Kedelhallen

Nordjyske Pianister afholder i samarbejde med Aros Ensemble koncert

"Cirque de Musique" afholdes i Kedelhallen i Nordkraft onsdag 16. november. Arkivfoto: Torben Hansen

"Cirque de Musique" afholdes i Kedelhallen i Nordkraft onsdag 16. november. Arkivfoto: Torben Hansen

Den forholdsvis nystartede forening, Nordjyske Pianister, er klar med sit første større koncertprojekt. Det afvikles under titlen "Cirque de Musique" i Kedelhallen i Nordkraft onsdag 16. november. Der er fri entré. Ved koncerten, der afvikles i samarbejde med Aros Ensemble, opføres F. Poulencs "koncert for to klaverer og orkester" med Lise Gam-Jensen og Kisten Vejen Najbjerg som solister, derefter "Dyrenes Karneval" af C. Saint-Säens med Ulrik Vesti og Simon Søgaard Kristensen som solister. Sidstnævnte opføres i samspil med en visuel udstilling kreeret specielt til lejligheden af fotograf Mathies Brankmann Jespersen. Koncerten fortsættes i Biffens foyer med "deux Aubades" af È. Lalo. Med dette specielt sammensatte arrangement ønsker Nordjyske Pianister og Aros Ensemble at skabe en cabaretstemning og dermed udfordre den traditionelle klassiske koncertform og gøre den mere interessant og tilgængelig for alle typer af koncertgængere.