Musikalsk legende gæster landsbyen

Medstifter af The Byrds spiller bluegrass sammen med virtuose italienere

HALKÆR:Spisningen med italienske specialiteter på menuen er udsolgt, men der endnu 100 ledige billetter af samlet 300 til koncerten lørdag på Halkær Kro med legendariske Gene Parsons. Engang medlem af legendariske The Byrds, der brød igennem midt i 60erne med klassiske fortolkninger af Bob Dylan numre som "Mr. Tambourine Man", "Turn, turn, turn", og udviklede deres egen unikke stil inden for især folkrock. Amerikanske Gene Parsons har de senere år turneret i adskillige lande verden over med folk/blues, og går på scenen i selskab med de italienske guitar- og mandolinvirtuoser Beppe Cambetta og Martiono Coppo. - Det bliver en fantastisk omgang bluegrass, lover musikkoordinator Eskil Romme. Italienske Beppe Campetta kan mere end bare synge og spille. Han er ifølge Eskil Romme også en gudbenådet kok. - Det har han bevist før her på kroen, så vi har også hyret ham til rollen kulinarisk vært. Den nu udsolgte menu består af hovedretten "Involtini di corsi" med fagiolini verdi, timiankartofler og insalata verde. - En rigtig husmoderret, som det tager lang tid at tilberede. En slags romersk udgave af "benløse fugle" lyder forklaringen fra det økorigtige halkærske køkken. Dertil "Tiramisi" med Vino Santo til dessert."Tiramisi" betyder "træk mig op", er ret udbredt på italienske restauranter, og smagen skulle vække mange sanser. Næste koncert: 17. april med folkemusiktrioen ULC alias Mads Vinding, Peter Rosendahl og irske Liam O' Flynn.