Musikalsk menu

19. september 2002 08:00

Der er tale om et stort musikalsk tag-selv-bord når Musikhuset i Aarhus åbner dørerne til den store sal 28. september. Det er et gensyn med en af Aarhus Symfoniorkesters gratis middagskoncerter, hvor dørene åbnes mellem værkerne, og publikum derfor kan komme og gå, som de lyster. Den musikalske menu vil stå på forret med ungareren Liszt' "Rákocki march" efterfulgt af Camille Saint-Saëns' bacchanale fra operaen "Samson et Dalila". Herudover vil dagen byde på muntre indslag med musikalske variationer over kendte sømandssange, brudedans samt Lumbyes kendte "Kjøbenhavns Jernbanedampgalop". Retterne bliver serveret af dirigenten Ari Rasilainen, der udover at svinge dirigentstokken vil bruge sit sangtalent, når han giver en smagsprøve på finsk tango. - maj

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...