Musikalsk rejse slutter

Udstilling om pladebranchens historie har sidste dag i morgen

AARS:En CD skal koste 475 kroner. I hvert fald hvis det skal svare til, hvad den første LP-plade med 40 minutters spilletid kostede i 1952. Søndag er sidste chance for at komme på en rejse i den danske pladebranches historie, når Museumscenter Aars lukker udstillingen "Musik til salg". Siden december har man kunnet følge musikkens historie fra Thomas Alva Edison opfandt fonografen med valser i 1877 til det danske band Aqua, i sidste årti, hittede over hele verden. Udstillingen er lånt fra Musikhistorisk Museum og Carl Claudius' Samling i København, men museeti Aars har suppleret med indslag fra Vesthimmerland. Et kasettebånd med "Jørgen Post fra Nibe" og en dobbelt platin plade for 100.000 solgte eksemplarer af "BØLLE-BOB og de andre" er blandt de lokale bidrag. Udstillingen er dog ikke kun plader og plancher. I et hjørne står jukeboksen, der med et enkelt tryk kan hente datidens musik ind i rummet. Man kan for eksempel høre den første instrumentalplade, der er optaget elektrisk. Museets udstilling "I eget hus" med værker af Per Kirkeby har også sidste dag i morgen.