Musikalsk trio i Gøttrup Kirke

GØTTRUP:Gert Bach, Petra Westra og Jens Hostrup, tilsammen Trio Magnifico, optræder i aften i Gøttrup Kirke med deres vidtspændende akustiske musik. Mange oplevede den veloplagte trio ved Fjerritslev Bykors koncert på Migatronic i Fjerritslev. Petra Westra synger og spiller guitar, Gert Bach spiller klaver og bas, og desuden komponerer han, og multimusikeren og musikskolelederen Jens Hostrup på næsten alt, der kan spilles på. Trioen udforsker forskellige stilarter, bl. a. ballader, country, beatmusik, jazz, latin, blues, folkemusik og instrumental fusionsmusik.