Musikalske gæster for fuld musik

} MARCHMUSIK: Beboerne påAabybro Plejehjem fik tirsdag eftermiddag en musikalsk oplevelse, da Odder Garden havde generalprøve på sin deltagelse i de danske mesterskaber i Århus i dag. De skal konkurrere mod 14 harmoniorkestre og spillede for beboerne på plejehjemmet, hvordan de har tænkt sig at tage konkurrencen op også inden for march-kategorien samt i den frie klasse. } GOLFPAR: Søndag havde 29 par sat hinanden stævne på Aabybro Golfklubs baner for at finde de bedste golfpar i Nykredits Ægtepars Turnering, og de tre bedste par i hver række kvalificerede sig til regionsfinalen.Den bliver spillet i Hjarbæk Fjord 30. juli. Turneringsformen var Foursome, og der blev dystet i 2 rækker. I A-rækken vandt Hanne Ring og Pelle Broberg med 41 point foran Ruth Nielsen og John H. Hansen med 35 point og Inge Lise Bergman og Sven Bergman med 32 point. B-rækken blev vundet af Inger Linnebjerg og Per Wimmelmann med 39 point foran Inger Marie Borup og Jens Erik Jensen med 32 point og Lise Andersen og Arne Møller Andersen med 29 point. Desuden er Aabybro Golfklub ved at gøre klar til fest, da der fredag er officiel indvielse af klubbens seks nye huller, og om lørdagen er der indvielses turnering og fest i teltet. } JORDSALG: Der skulle nu være interesse for at købe arealet øst for Velkomstcenter Jammerbugten, og derofr udbyder Aabybro Kommune området til salg fra onsdag 13. juli klokken 10. Området er på cirka 1800 kvadratmeter, og prisen er 150 kroner per kvadratmeter inklusiv tilslutningsbidrag til kloaker, men uden øvrige tilslutningsbidrag.