Musikalske kvinder i hotellet

BROVST:Kamille Lindholm og Dalia Faitelseon. Der står en kvinde i forgrunden for begge bands, som Brovst Musikforning har på programmet lørdag 30. april i Skovsgård Hotel. I spidsen for Dalia Faitelseon & Comond Ground står en kvindelig guitarist med israelske rødder. Kvintetten spiller en blanding mellemøstlig musik og jazz. Bandet Kamille har rødder i Århus og spiller en blanding af folk og pop med inspiration fra country og rock. Både Dalia Faitelseon & Commond Ground og Kamille spiller egne kompositioner til koncerten med opstart i hotellet klokken 20.