Musikere i lommen på store firmaer

Reklamer i sangtekster er den nyeste tendens i USA. Danske branchefolk kender godt til fænomenet, og Humleridderne har allerede gjort sig nogle bitre erfaringer

"Oh Lord, won't you buy me a Mercedes Benz". Siden Janis Joplins klassiker kom på gaden i 1971 – et år efter hendes død – har den tyske bilgigant kunnet gnide sig i hænderne sig over gratis reklame for millioner af dollar. Med sin hippie-baggrund havde den stofmisbrugende amerikanske bluessangerinde formentlig også takket nej, hvis hun var blevet tilbudt penge eller et gratis luksuskøretøj. Men den holdning har ændret sig. I dagens USA indgår stadig flere musikere – især inden for hip hop-genren – aftaler med større virksomheder og nævner deres produkter i pladeteksterne mod en større sum penge. Ifølge det amerikanske musikblad Billboard har et kendt, men unavngivent band fra USA fået sponsoreret hele deres amerikanske og europæiske turné af firmaet Upper Deck, der som modydelse får en sang om virksomhedens nye spil til børn og unge i 2004. God reklame Hvad eller hvor meget den kvindelige rapper Lil' Kim har indkasseret for at nævne ikke færre end 14 forskellige mærkevarer på singlen "The Jump Off" er et åbent spørgsmål. Men uanset hvad, så er der åbnet op for en ekstra indtægtsmulighed for den pressede musikbranche, vurderer Claus Skytte fra reklamebureauet Propaganda McCann. Han ser reklame i sangtekster som en naturlig udvikling fra den produktplacering, vi allerede kender fra film og musikvideoer. - Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi også herhjemme vil se flere referencer til bestemte mærkevarer i fremtiden. Det er jo ikke alle popstjerner, der er multimillionærer, og for virksomhederne er der tale om den vildeste form for reklame. Da Run DMC i sin tid rappede om Adidas, fik de hele hip hop-bevægelsen til at gå i Adidas-sko. Så hvis et navn som Eminem for eksempel nævner B&O i et af sine numre, ville det påvirke salget fra dag ét, siger reklamemanden, der ikke ser noget forkert i metoden. - Popmusik er en kommerciel vare, så man kan lige så godt gå hele vejen. De unge pladekøbere er vant til at blive bombarderet med reklamer alle steder fra, og de skal nok sige fra, hvis de synes, det bliver for meget, siger Claus Skytte. Forbeholdne branchefolk Hos pladeselskabet EMI er marketingdirektør Mik Christensen mere forbeholden over for fænomenet. - Det er ikke noget, vi vil opfordre til, men i sidste ende må det være op til den enkelte sangskriver og dennes samvittighed. Jeg tror, at langt de fleste danske artister gerne vil værne om deres troværdighed og integritet, og de fleste vil nok undre sig, hvis de hører en evig remse af mærkevarer i en sang. Men vi vil ikke udøve tekstcensur, og det skal være meget ekstremt, før vi vil gribe ind, siger han og tilføjer, at namedropping i mange år har været en del af hip hop-musikkens univers. Selv om Mik Christensen ikke vil afvise, at der allerede eksisterer den slags samarbejder mellem musikere og virksomheder i Danmark, kender han kun til aftaler, der involverer almindelig sponsorering af tøj og lignende. Bryggeriet Tuborg har i mange år haft et tæt samarbejde med den danske musikbranche og sponsorerer blandt andet Grøn Koncert og Roskilde Festival. Men ifølge marketingchef Ken H. Andersen er bryggeriet ikke interesseret i at gå skridtet videre og betale for spalteplads i danske musikeres sangtekster. - Det er en gråzone, og vi har ikke noget motiv til at gøre det. Man sender jo nærmest et signal om, at man har problemer, når man benytter sådan en metode. Jeg tror, at forbrugerne vil finde det malplaceret, så det er bestemt ikke noget, jeg vil beskæftige mig med, siger han. Carlsberg købte tekst Samme politik havde man ikke hos søsterselskabet Carlsberg for nogle år siden. I 1996 indgik hip hop-bandet Humleridderne et samarbejde med bryggeriet og lavede nummeret "Humle bringer hyggen", hvor Carlsberg bliver nævnt i introen. Bryggeri-giganten var en af hovedsponsorerne ved EM i fodbold i England samme år, og singlen blev lanceret som slagsang for den danske øl-kampagne. - Det er ikke noget, jeg er særlig stolt af i dag. Dengang var vi stadig blåøjede, og det var faktisk ikke os selv, der indgik aftalen. Carlsberg henvendte sig direkte til vores pladeselskab, som sagde ja på vores vegne. Vi fik selvfølgelig masser af omtale, men det var altså ikke noget, vi blev rige af, selv om mange tror det, fortæller Daniel Bruun fra Humleridderne. Faktisk fik bandet, ifølge Daniel Bruun, ikke en krone for deres bidrag, men blev til gengæld inviteret på fodboldtur og fik gratis PR af Carlsberg. - Hvis man gerne vil fremstå som en seriøs kunstner, skal man ikke blande økonomiske interesser ind i det på den måde. Det skader ens omdømme, og der er sikkert også nogle, der har mistet respekt for os på grund af vores samarbejde med Carlsberg, siger Daniel Bruun, der er sikker på, at flere bands vil skrive reklamebudskaber ind i deres tekster i de kommende år. Det er man ikke særlig glad for hos Forbrugerrådet. - Vi har ingen deciderede regler omkring produktplacering, men der er ingen tvivl om, at dette er skjult reklame og vil være i strid med god markedsføringsskik. Forbrugerne har ikke barrikaderne oppe, og derfor er det en forkert måde at reklamere for et produkt på, siger jurist Anette Høyrup, der efterlyser en stramning af reglerne. - Vi plejer at tage det til os, som kommer fra USA, og det ville være sørgeligt, hvis vi får denne udvikling herhjemme. Den kan vi sikre os imod med et forbud mod skjult reklame. Får vi ikke det, skal det gøres klart, at kunstnerne får penge for det, siger hun.