Musikhuset i Sæby fik Hjertestarter

Nu hænger den på husets ydervæg - ved parkeringspladsen bag Grønnegade

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

SÆBY:Fredag formiddag fik Musikhuset i Skolegade 6 i Sæby en hjertestarter.

Det var Sct. Georgs Gildets hjertestarter-laug, der stod for donationen.

Musikhuset, der ejes af Musikkorps Sæby, benyttes af flere foreninger til mange arrangementer, og hver uge bruger omkring 275 personer huset. Den er hængt op på facaden ud mod parkeringspladsen bag Grønnegade, og den er tilgængelig døgnet rundt - og kan benyttes af alle i området.

Starteren bliver registreret på Trygfondens Hjertestarternetværk, så den - via smartphones - er nem at finde frem til, hvis den skal bruges. Senere vil der være instruktion i brugen for interesserede.

Pengene til hjertestartere skaffes hvert år ved gildets tombola på Sæbygårds Julemarked - og det vil igen i år være at finde på slottet.

Sct. Georgs Gildet i Sæby blev oprettet i 1954 og tæller i dag 26 aktive medlemmer.

Det er tredje gang, hjertestarter-lauget donerer en starter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.