Musikjubilæum med Gas-show og reception

Mu­sik­ken ved ju­bi­læ­ums­kon­cer­ten på Skovs­gård Ho­tel i af­ten le­ve­res af Sø­ren Berlevs Gas-show.

Mu­sik­ken ved ju­bi­læ­ums­kon­cer­ten på Skovs­gård Ho­tel i af­ten le­ve­res af Sø­ren Berlevs Gas-show.

SKOVSGÅRD:Musikken ved 25 års jubilæumsfesten i Brovst Musikforsyning på Skovsgård Hotel i aften leveres af Søren Berlevs Gas-show. Orkestret spiller medrivende Gasolin - med den ægte vare bag tønderne. Søren Berlev vil gerne på denne måde ”betale lidt tilbage” til det store trofaste Gasolin-publikum. - Det er ikke en kopi, men rå og uforfalsket Gasolin-stemning anno 2007, siger Peter Lysgaard fra Brovst Musikforsyning. Gas-show består - ud over Søren Berlev på trommer - af sanger og guitarist Peter Domtorp, bassist Carsten Olsen, Klaus Agerschou på keyboard og Paul Martin på guitar. Domtorp har i mange år været en bærende kraft i Frede Fup. Olsen er udover bassen kendt som Den Skaldede TV-Kok. Agerschou har tidligere turneret med Gasolin og har ligesom Domtorp spillet med Frede Fup. Poul Martin har tidligere spillet i hard rock bandet Jane Doe. Søren Berlev, der har været med Gasolin hele vejen, opfylder med sit Gas-show drømmen for de mange Gasolin-fans, der ikke kan få nok. - Det er dog ikke ren nostalgi, pointerer Peter Lysgaard. Sangen og musikken er den gode gamle, men stemningen og fortolkningen er ny. Det er Gasolin i Berlevs ånd anno 2007. Jubilæet markeres med reception på Skovsgård Hotel i dag kl. 13 til 16. Her taler borgmester Mogens Gade, og primus motor i Brovst Musikforsyning i næsten alle 25 år, Karsten Højen, vil causere med ord og billeder over de mange hyggelige år med musik på alle niveauer. Eftermiddagens underholdning leveres af Kai Stensgaard, janitshar, komponist og marimbaspecialist, og David Skunk, komiker og gøgler. - Vi håber på stort rykind til receptionen af medlemmer, venner af foreningen og tidligere bestyrelsesmedlemmer, siger Karsten Højen.