Musikken har ingen grænser

Russisk-ukrainsk musikerpar slog sig ned i Aalborg, efter at byen var kåret som Europas reneste

AALBORG:Der bliver musik til i både pausen og efter forestillingen, når Aalborg Teater på onsdag har premiere på Tolstoj-dramaet "Anna Karenina". Det er LETO-Kvartetten med to russiske musikere samt to danskere, der musicerer. Kvartetten består af ægteparret Olga og Taras Danylyuk på første og anden violin samt Elisabeth Kloster på bratsch og Lene Holt Nielsen på cello. Og så skylder vi at fortælle, hvis vi skal være helt korrekte, at Olga er russer og Taras ukrainer. Når de taler sammen privat er det på russisk. På lørdag, 5. marts, bliver der lejlighed til at høre kvartetten ved en koncert i Teater-Cafeen om eftermiddagen. Programmet er Mozart, Dvorak, Tjajkovskij og Aleksandr Borodin. Dansk-Russisk Forening er arrangør. Åndehullet Kvartetten er Olga og Taras Danylyuks åndehul og mulighed for at dyrke deres passion, kammermusikken. Her kan de spille, hvad de vil, og med hvem de vil. LETO betyder sommer på russisk - noget med varme og solstråler - og så indgår alle fires forbogstaver i ordet. Parret er medlemmer af Aalborg Symfoniorkester. Olga og Taras Danylyuk, hun 39 og han 40 år, har boet i Danmark siden 1998 og er allerede velintegrerede sammen med deres to sønner, Dimitrij på 18 år, student til sommer fra Aalborghus Gymnasium og lillebror Aleksander på tre. Begge er meget aktive i det nordjyske musikliv med koncerter. Taras Danylyuk er drivende kraft i Nordjyske Strygere, som samler bl. a. unge amatørmusikere om klassiske projekter for at skabe en ny generation af dygtige musikere. Et barn mere Faktisk var det ønsket om at få endnu et barn, der bragte dem til Danmark. I skyggen af forureningen efter atomkatastrofen i Tjernobyl i 1986 surfede Olga på nettet og nåede frem til Aalborg, som netop var kåret som Europas reneste by. Det måtte være stedet. Hun søgte Aalborg Symfoniorkester, kom til konkurrence og blev antaget i 1998. Taras fulgte med og fik fast ansættelse året efter. De kom fra Kiev, hvor de havde spillet i det anerkendte Kiev Kammerorkester i 12 år og foretaget adskillige rejser rundt i verden, men aldrig til Danmark. Olga og Taras har kendt hinanden siden 5. klasse. Olga, der er født i Kaliningrad, begyndte at spille violin allerede som tre-årig. Hendes mor er musiker og betalte privat spillelærer til at lære sin lille datter at spille klaver. Læreren rådede hende imidlertid til at koncentrere sig om violinen og vende tilbage til klaveret, når hun blev voksen. - Jeg er stadig ikke blevet voksen, bemærker hun med henvisning til, at det aldrig er blevet til mere med klaveret. Taras begyndte på violinen som seks-årig uden nogen familiemæssig baggrund for musikken. Tværtimod er hans forældre læger. Barndommen var omflakkende, fordi faderen som militærlæge blev flyttet rundt i hele Sovjetunionen. Det blev således i Kiev, de to mødte hinanden. Olgas forældre var flyttet dertil for at hun kunne udvikle sit talent på en skole, specielt for børn med kunstneriske begavelser. De fulgtes ad på konservatoriet, blev gift som 19- og 20-årige og fik begge job ved Kievs velanskrevne kammerorkester. Vist savner de af og til Kiev, en smuk by med 3 mio. indbyggere, med mange symfoniorkestre og kammerorkestre. De har nu eget hus i Aalborg med en stor stue med fin akustik til at øve i. De begyndte fra bunden i Danmark. De kom til byen i august på samme tidspunkt som alle nye studerende. Det var svært at finde en lejlighed. De fandt én og blev af mange hjulpet med både bord og stole, service og endda et lille tv. Her bliver de Jo, de blev godt modtaget og er overbevist om, at Danmark er stedet, hvor deres børn skal vokse op, have en uddannelse og blive gift. De har lært sig det danske sprog, og børnene bliver to-sprogede. For naturligvis skal de lære deres modersmål. I en tid med debat om at integrere to-sprogede, melder de hus forbi. - Problemerne er i de kulturer, hvor kvinden går derhjemme og dårligt kommer uden for en dør. Sådan er det jo ikke hos os, siger Taras Danyluyk.