Musik

Musikken reddet i Den Runde

Så kan der igen spilles musik og afvikles blandt andet Årets Barnestjerne i Den Runde Pavillon i Brønderslev.

Jytte Gyldenberg modtog penge til Hjernesagen fra Helle Skole. Foto: Henrik Louis

Jytte Gyldenberg modtog penge til Hjernesagen fra Helle Skole. Foto: Henrik Louis

Jerslev Fonden har bevilget 10.000 kr. til en ny musik-mixer. Anlægget i Den Runde Pavillon er stjålet. Modtageren af pengene til det ny anlæg i Sparekassen Vendsyssel i Jerslev var Henrik Hald fra den Runde Pavillon. - Vi er godt nok lykkelige nu. Det stjålne anlæg er livsnerven i mange musik arrangementer, fortæller han. Afdelingschef Helle Skole fra Sparekassen Vendsyssel gjorde også mange andre lykkelige. Hjernesagen i Hjørring-Brønderslev modtog 18.750 kr. til en såkaldt plansliber. Modtagere var Jytte Gyldenberg og 86-årige Verner Knudsen. - Plansliberen skal bruges af personer, der kun kan benytte én arm. Hjernesagen har en række værksteder - kreativ værksted, glasværksted, træværksted, billedværksted, sølvværksted samt motion. Christian Nørgaard modtog på vegne af Jerslev Fotoklub under Jerslev Borgerforening 11.600 kr. til billedrammer. - Vi vil gerne udstille billeder til en række arrangementer, fortæller Christian Nørgaard. Jerslev-Sterup Idrætsforenings Fodboldafdeling fik 15.618 KR. til et mix goal fodboldmål, der har flere anvendelsesmuligheder. Sterup Borgerforening fik 30.000 kr. til nye døre til forgang, sal, scene og fyrrum. De nuværende døre er rådne. Kulturkirkens Venner modtog 6.295 kr. til et lærred til Mylund Kirke. Det var Kulturkirkens Venner, der havde søgt om penge. Mylund Kulturkirke modtog 6.295 kr. til et lærred til kirken. Mylund Kulturkirke benyttes til blandt andet filmforevisning.