Musikken stjal opmærksomheden

Musikalske indslag var overraskende gode

AARS:- Et smørhul. Sådan karakteriserer, musikeren Johnny Logan Kimbrerfestens kulisser i form af søer, græstæpper og røde, grønne og blå lyskæder, der dinglede, når en skyfri himmel en gang imellem sendte forfriskende vindstød ned. Formand, Tommy Hejlskov har taget en kort slapper fra oprydningsarbejdet dagen efter festen og læner sig nu tilbage på en stol i festens hovedkvarter i midten af søen. - Jeg er især overrasket, hvor populær Johnny Logan var. Vi havde slet ikke regnet med, at en tidligere Melodi Grand Prix-deltager havde så mange fans. På trævæggen i hovedkvarteret hænger et udprint. Dansk Metrologisk Instituts syv døgns prognose. - Vi kunne ikke få bedre vejr. Det er enormt vigtigt for omsætningen, forklarer Tommy Hejlskov og smiler som en bitte sol. I løbet af fire dage har 15.000 rendt rundt med et armbånd, der har været adgangstegnet til festen. 9000 liter fadøl røg indenbords, og 1200 personer gabte over en portion gule ærter. Med pengeynglernes tilskud giver det et overskud på omkring 400.000 kroner. "After-work", børnenes melodi grand prix og modeshowet var successer, der bør komme igen til næste år, mener festformanden. Det skal en vis irsk musiker også. - Han var fantastisk. Især til forretten under festmiddagen. Folk rejste sig op, klappede og sang med. De glemte næsten helt at spise, siger Tommy Hejlskov. Der var dog ikke den store publikums interesse for jazz om fredagen. Derfor findes denne begivenhed måske ikke næste gang, at lyskæderne og tivoliet er i anlægget.