Brønderslev

Musikkorps spiller igen

Prinsens Musikkorps lægger vejen forbi Brønderslev med nytårskoncert igen

Prinsens Musikkorps kommer 17. januar.

Prinsens Musikkorps kommer 17. januar.

BRØNDERSLEV:Prinsens Musikkorps er igen på plakaten til årets nytårskoncert på Nordjyllands Idrætshøjskole. Koncerten er søndag 17. januar, og sammen med musikkorpset medvirker Thomas Eje, kendt fra Linje 3.

Støttekredsen for Nordjyllands Idrætshøjskole kan næsten ikke få hænderne ned efter to vellykkede arrangementer.

- Det var en veloplagt Poul Krebs med sin guitar, der indtog scenen, fortæller formand for støttekredsen, Marianne Nellemann.

- Uden tøven fyldte Poul Krebs straks hele rummet med hans sang og musik. De to sæt indeholdt både gamle og nye numre, som vi helt sikkert kommer til at høre meget mere til i fremtiden, men også en masse fortællinger blev det til om spændende oplevelser gennem livet, hans kone, sine børn om Aarhus, Samsø, Amsterdam og hvad der ellers har fyldt i livet.

- Ikke mindst hans fuldstændige akustiske optræden, uden forstærkning, opslugte publikum fuldstændigt og da koncerten var slut - troede vi - en fantastisk skønsang uden guitar. Publikum var tryllebundet og vil helt sikkert se tilbage på en rigtig god aften på NIH, der vil blive husket længe.

Besøget af film- og multimanden Erik Clausen var i samarbejde med Højskoleforeningen Vendsyssel.

- Her havde vi også en fantastisk aften. Foredragssalen var totalt fyldt, der var fuld udblæsning og vi var tryllebundet af manden, der elsker at være lidt småfræk og udbredte sine synspunkter om bl.a. udkantskulturen og mange andre emner.

7. februar kommer Mikkel Beha Eriksen og tager os med på en rejse ud i den store forunderlige verden.

- Til nytårskoncerten og til arrangementet med Mikkel Beha Eriksen er der allerede solgt mange billetter, fortæller en glad Marianne Nellemann

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.