Musikskole-elever spreder juleglæde

JAMMERBUGT:Musikglade fra Jammerbugt Musikskole sørger for at sprede julestemning ved en række koncerter rundt om. Afdelingsleder Per Gregersen anslår, at der medvirker omkring 1.000 elever og i hvert fald 30 lærere. - Det er et slag på tasken, siger han. I aften giver Corioso en lille koncert i forbindelse med uddelingen af årets leder- og idrætspriser på Bratskov i Brovst, men ellers er der tale om koncerter, der varer flere timer og med et meget blandet indhold. Der lægges ud i aften med julekoncert i Tranitten i Tranum. På tirsdag er der koncert i Jetsmark Kirke samt i Brovst Kirke med Sing4Joy. Onsdag 10. medvirker Sing4Joy også i koncerten i Torslev Kirke, mandag 15. er der julekoncert i Biersted Kirke og tirsdag 16. sluttes af med koncerter i Rytmisk Cafe, Musikhuset i Pandrup, og i Hjortdal Kirke. Ved koncerterne kan publikum se og høre mange af musikskolens kor, bands, børnehold og solister. Der bliver spillet masser af julemusik og det koster ikke noget at deltage.