Musikskolen hyldet

En perlerække af lokale, unge musiktalenter løftede Brønderslev Musikskoles 25 års jubilæumsreception langt op over kedelig middelmådighed. Eleverne demonstrerede på fornemste vis, at penge til musikskolen er en ganske god investering. - Helt uden musik ville livet være en stor fejltagelse, sagde formand for kommunens børne- og kulturudvalget Lene Hansen i sin tale til skolen. Gaverne til musikskolen var mange - blandt andet var der en kærkommen, økonomisk håndsrækning fra Nordea på 20.000 kroner. Disse pengene er øremærket til udgivelsen af jubilæums-cd i anledning af 25-året.