Musikskolen kæmper videre for folkemusikken

Ny luft under vingerne bringer Himmerlands Folkemusikskole fra Støvring Højskole videre til nye udfordringer i Mariagerfjord Kommune.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

En kort overgang i efteråret holdt Himmerlands Folkemusikskole til på Støvring Højskole, hvor de månedlige Cimberaftener hurtigt blev populære. Nu flyttes de til Kulturhuset i Arden. Privatfoto

De har ikke bare sat sig hen i et hjørne og grædt, efter at Støvring Højskole-projektet kuldsejlede før jul. I Himmerlands Folkemusikskole har de tværtimod smøget ærmerne op og kastet sig ud i nye udfordringer. Nu vil de i stedet bruge kræfterne på at udbrede den levende himmerlandske folkemusikkultur til Mariagerfjord Kommune. - Højskoleprojektet var en chance, vi har arbejdet meget på hele efteråret. Det kunne være blevet til et spændende musiksted. Og det var lige ved at lykkes. Vi havde sådan set elever nok til folkemusiklinjen. Men nu er det jo ikke aktuelt, siger Bente V. Pindstrup, leder af Himmerlands Folkemusikskole, som tidligere igennem mange år var direkte knyttet til Spillemandsmuseet i Rebild. - Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Nu er der igen blevet tid til at koncentrere arbejdet om udvikling af aktiviteterne i folkemusikskolen, siger hun optimistisk. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende mandag.