Hjørring

Muskel-mænd gav show på museet

Ferien byder på masser af aktiviteter på Vendsyssel Historiske Museum

7
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Nej. Det går vist ikke. Børnene prøvede at rokke på den tre meter lange træstamme. Foto: Henrik Bo

HJØRRING:Det tiltrak mange mennesker, da tre stærke mænd i efterårsferien optrådte i museumshaven på Vendsyssel Historiske Museum.

Chris Skovbak, Brian Larsen og Leif Stjerne, som har skabt Nordsø Strongman, Hirtshals, viste, hvor stærke man kan blive. Og det kunne nok imponere nogle af de mange børn, der brugte en eftermiddag i ferien på museet.

- Jeg samler helt på hobbybasis nogle stærke mænd, som jeg træner med. Det er min måde at holde mig selv til ilden, forklarede Leif Stjerne.

De tre mænd løftede sten på henholdsvis 76, 83, 92 og 97 kilo.

- De er trælse, fordi det er sten, og der ikke er håndtag i dem, sagde Chris Skovbak.

Leif Stjerne forklarede publikum, hvad de gjorde. Lidt om skoene, som ikke bare er tilfældige. De skal være forskellige alt efter underlag og øvelse:

- Det tager mange år at blive så stærk. Man bygger langsomt et fundament op, og så er det ellers bare om at lave den rigtige opvarmning, den rigtige træning og den rigtige teknik.

Når de stærke mænds ansigter skiftede fra normalfarve til blodrød/blå, kunne man godt blive helt nervøs, men det var der ingen grund til:

- Det er som med al ekstrem-sport. Man skal udfordre sig selv hele tiden og se, hvor meget ens krop kan. Der er sådan lidt hulemand over det og ikke som at sidde i en maskine i et fitnesscenter, lød det fra Leif Stjerne.

Museets direktør, John Rendboe, var godt tilfreds med arrangementet og håber, at det kan blive en tilbagevendende begivenhed i efterårsferien.

Museets afdeling i Mosbjerg har onsdag kartoffeldag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.