EMNER

Muskelhund aflivet i Århus

ÅRHUS:Den muskelhund, som i fredags bed en kvinde i Risskov ved Århus hårdt i armen, blev tirsdag aflivet. Ejeren gik med til, at en dyrlæge gav hunden en sprøjte, skriver Århus Stiftstidende. Den 25-årige kvinde var ude at lege med sin kat, da Amstaff-hunden overfaldt hende, bed sig fast i armen og tvang hende ned på jorden, hvor den fortsatte med at bide sit skrigende offer. Hun fik flænger i armene, selv om hun var iført læderjakke./ritzau/