Muskelmidler blev konfiskeret

Politiet fandt anabolske steroider under ransagning i Visborg.

Politiet fandt anabolske steroider under ransagning i Visborg. Foto: Scanpix

Politiet fandt anabolske steroider under ransagning i Visborg. Foto: Scanpix

Det gav pote, da politiet tirsdag ransagede en bopæl i Visborg og traf en 29-årig mand fra Hadsund i huset. Han havde nemlig ulovlige dopingmidler i skikkelse af 80 anabolske steroider samt fire ampuller med samme muskelopbyggende middel i sin besiddelse. Manden sigtes nu efter lov om forbud mod visse dopingmidler, der i dette tilfælde lægger an til en større bødestraf, men som i gentagelsestilfælde eller ved større mængder end her kan give fængselsstraf. - Anabolske steroider gives normalt til ældre og afkræftede mennesker, der har brug for at få genopbygget muskelmassen, forklarer vicepolitiinspektør Hans Christian Albrechtsen, Nordjyllands Politi i Hobro. - Midlet er bestemt ikke tænkt til unge mennesker eller bodybuildere, der gerne vil ligne Arnold Schwarzenegger, for da handler det mest af alt om forfængelighed og præstationstrang, belærer vicepolitiinspektøren.