Muslimer kæmper om førertrøjen

Den muslimske verden står ikke sammen mod Vesten, påpeger eksperter

Mellem 500 og 700 primært shiamuslimer deltog torsdag 9. feb. 2006 i et muslimsk optog i København. Optoget startede ved Frederiksborggade ved Nørreport, markerer den årlige sørgehøjtid Ashuraa, hvor shiamuslimer markerer mordet på Hussein, den hellige profets svigersøn. Her er optoget på Nørrebrogade på Nørrebro. (Foto: Lars Helsinghof/Scanpix 2006)

Mellem 500 og 700 primært shiamuslimer deltog torsdag 9. feb. 2006 i et muslimsk optog i København. Optoget startede ved Frederiksborggade ved Nørreport, markerer den årlige sørgehøjtid Ashuraa, hvor shiamuslimer markerer mordet på Hussein, den hellige profets svigersøn. Her er optoget på Nørrebrogade på Nørrebro. (Foto: Lars Helsinghof/Scanpix 2006)

Hvorfor hader de os sådan? Får vi en Tredje Verdenskrig? Blot et par af de spørgsmål, som målløse danskere har stillet sig selv, mens vrede demonstranter satte ild til Dannebrogsflag, bannere med portrætter af statsminister Anders Fogh samt ansigtsløse ambassadebygninger i Mellemøsten. Ingen tvivl om at Danmark er blevet nyt mål for en dybtfølt muslimsk vrede. Men at de mange voldsomme reaktioner blandt et mindretal af muslimer skulle betyde, at vi nu står over for et eksplosivt sammenstød mellem Vesten og en samlet muslimsk verden er milevidt fra virkeligheden, mener Ole Wøhlers Olsen, seniorrådgiver i Dansk Institut for Internationale Studier. - Nok har mange muslimer delt forargelsen og vreden over tegningerne. Men under overfladen ligger mange indre konflikter, som vejer langt tungere end enigheden om at føle sig krænket af Vesten, siger han. Landene i Mellemøsten er filtret ind i spind af brudlinier både i forhold til hinanden og i forhold til sig selv. Det handler om den uløste konflikt mellem Israel og Palæstina, om undertrykkelse af muslimske grupperinger, om stærkt autoritære regimers samarbejde med Vesten, om arbejdsløshed, stagnation, korruption og meget og meget andet. Men det handler også om, at der inden for den muslimske verden er uenighed om den rette fortolkning af islam. Uenigheden går blandt andet på, hvem der var profeten Muhammeds rette efterfølger og opdeler muslimer i de to hovedgrene shia'er og sunnier. Politiske ledere har flittigt brugt brudlinien som undskyldning for politiske konfrontationer, og alene under den shiamuslimske højtid, Ashura, som kulminerede torsdag, kostede kampe mellem sunnier og shiaer 35 mennesker livet. Ashura markerer drabet på shiamuslimernes tredje imam Hussein, som blev dræbt af den sunnimuslimske kalif Yazid i 680. Politisk redskab Blodighederne handlede altså ikke om 12 profettegninger i et århusiansk dagblad, men i højere grad om en indre brudlinie i islam, som sammenblandet med politiske dagsordener har trukket lange blodige spor gennem historien. - Der er en konkurrence om, hvem der har førertrøjen på i den islamiske verden, og det er særligt Iran og Saudi-Arabien, der udgør fronterne, siger Ole Wøhlers Olsen. Sunnimuslimerne udgør cirka 90 procent af alle muslimer, og shiamuslimerne udgør kun befolkningsflertallet i Iran og Irak. Men den islamiske revolution i Iran i 1979 skabte en vækkelse blandt shiamuslimerne i regionen, og nogle politiske ledere frygtede, at de ville lade sig inspirere af revolutionens leder, ayatollah Khomeini, som blandt andet brugte Ashura-optogene som en af brikkerne til præstestyrets magtovertagelse i Iran. - Saudi Arabien har været dybt foruroliget siden 1979 over det nye styre i Iran, siger Ole Wøhlers Olsen, der var Danmarks ambassadør i Saudi Arabien fra 1987 til 1994. - Når jeg talte med den nuværende konge Abdullah, var det tydeligt, at det, som bekymrede ham allermest, var situationen i Iran. Det var tilfældet selv på et tidspunkt, da Saddam Hussein stadig stod med sine tropper i Kuwait, siger Ole Wøhlers Olsen. Det shiamslimske flertal i Irak blev holdt i et jerngreb af Saddam Hussein, der i 1980 startede en otte år lang krig mod nabolandet Iran, fordi han mente, at ayatollah Khomeini havde i sinde at eksportere den islamiske revolution til Irak. Saudi Arabien delte den frygt og var derfor med til at finansiere krigen mod Iran sammen med en række vestlige lande. Shiamuslimsk valgsejr Ifølge Ole Wøhlers Olsen forstærker udviklingen i Irak den saudiarabiske bekymring. Det seneste valgs endelige resultat blev offentliggjort fredag og viste stor sejr til landets shiamuslimer. At det største shiamuslimske parti SCIRIhar tætte forbindelser til Iran, gør ikke ængstelsen mindre. - Det er utvivlsomt noget, der vækker meget, meget dyb bekymring i Saudi Arabien. Det skaber en frygt for, at Irak bliver Irans forlængede arm og giver fornyet håb til shiamuslimer andre steder i regionen, siger Ole Wøhlers Olsen fra DIIS. Religionshistoriker Tim Jensen fra Syddansk Universitet er enig i, at shiamuslimernes store sejr i Irak vil vække bekymring blandt magthavere i lande med shiamuslimske mindretal. - Men det er langt fra sikkert, at shiamuslimerne i Irak vil det samme, som shiamuslimerne i Iran. Måske er de mere irakiske end de er shiamuslimske. Samtidig understreger han, at shiaer og sunnier mange steder lever fredeligt side om side. - De steder, hvor grupperne er i konflikt handler det ikke så meget om teologiske uoverensstemmelser men om økonomiske og politiske interesser. Det forekommer også i brudlinier mellem kristendom og katolicisme, siger Tim Jensen.