Muslimer tager sharia-boliglån

Islam 1. oktober 2008 06:00

NORDJYLLAND: Det er især højtuddannede muslimer, der beder om Sharia-inspirerede boliglån, viser den foreløbige status, efter at tre nordjyske sparekasser sammen med Den jyske Sparekasse i februar åbnede for de specielle lån. I "Amanah Kredit", som fællesprojektet kaldes, ønsker kundedirektør Niels Mølgaard dog ikke - af konkurrencehensyn - at oplyse konkrete tal for, hvor mange kontrakter, der er indgået. Men han siger, at det går ganske udmærket. Han vil dog gerne oplyse, at der indgået et trecifret antal kontrakter. Det specielle ved den nye boligfinansiering er, at der ikke betales renter. Det er nemlig forbudt ifølge muslimernes hellige bog, Koranen. Modellen er, at Amanah Kredit køber den ejendom, som kunden er interesseret i. Huset sendes videre til kunden på et betinget skøde, så kunden får råderet over ejendommen, men kunden får først skødet i hånden efter 30 år, når sidste ydelse er betalt. Sparekasserne tjener penge ved, at der hentes en kursgevinst på lånene til muslimerne./ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...