Muslimer uddannes til magten

En tyrkisk Gallup-undersøgelse, refereret i Ugebladet A4 d. 15.12.04, fortæller, at 51 pct. af tyrkerne fra den anatolske højslette er klar til at bosætte sig i Europa, når Tyrkiet bliver EU-medlem.

Generelt er hver fjerde tyrker (25 pct.) klar til at søge arbejde i et EU-land. Man anslår, at Tyrkiet efter en optagelsesperiode på ti år. vil have en befolkning på op mod 80 mio. mennesker, og 20 mio. af dem kan derfor forventes at ville emigrere til EU i første omgang. Senere følger naturligvis familie og slægt som vi kender det fra Danmark. Som bekendt indleder EU netop i disse dage egentlige optagelsesforhandlinger med Tyrkiet, og hvad betyder et stort muslimsk EU-medlem for europæerne? I en kronik 30.9. 2002 giver den socialdemokratiske forfatter Ole Hyltoft os en oplysning, som vi aldrig har hørt før, skønt politikerne må have kendt den. Han skriver om de kulturradikale 68'ere, der nu har fået kolde fødder og er begyndt at kritisere den muslimske invasion. Hvorfor forstod multikulturisterne ikke, at den muslimske livsholdning var et kulturelt tilbageskridt af dimensioner i forhold til dansk skik og frisind? Og at den muslimske masseindvandring ville ødelægge både velfærdsstaten og sammenholdet i vores land?" Og så kommer overraskelsen: "De havde i hvert fald ikke behøvet være uvidende om det. En dansk studiegruppe med bl.a. Albertslunds senere skoledirektør, Yvonne Svendsen, besøgte midt i 1980'erne Tyrkiet. De fik i det tyrkiske udenrigsministerium klar besked om, at den tyrkiske udvandring til Europa ikke kun var nogle fattige arbejdsløses ønske om at få arbejde. Men at den var begyndelsen på en plan om at opbygge tyrkiske kolonier i de euroæiske værtslande. Mere brutalt sagt: udvandringen fra Tyrkiet skulle danne basis for en genoprettelse af Det Osmanniske Rige. For at dette kunne ske, ønskede Tyrkiet at fastholde udvandrere som tyrkisle stats-borgere selv i sjette generation. Udvandrede tyrkere måtte derfor ikke frasige sig deres tyrkiske statsborgerskab. Og de skulle fremdeles hente deres ægtefælle i Tyrkiet, så tyrkisk sprog og kultur fastholdtes i de udvandrede familier. Udvandrerne skulle også fortsætte med at aftjen deres værnepligt i Tyrkiet og aflægge troskabsed til den tyrkiske stat. Men allerede i 1972 lavede statsminister Poul Hartling aftaler med Tyrkiet om bistandsydelser til tyrkiske fremmedarbejdere, og pensioner som de kunne tage med til Tyrkiet. Og hans efterfølger statsminister Anker Jørgensen aftalte i "den dansk-arabiske dialog", at Danmark skulle ud-brede kendskabet til og forståelsen for Islam og arabisk kultur og levevis. Der er imidlertid ting som politikerne har glemt at fortælle osom IslaFor eksempel at Islam er et imperialistisk partiprogram fra det 7.århundrede med en religiøs overbygning, der alene har til formål at mobilisere masserne til kamp. At lade Islam være beskyttet af en blasfemi- og en racismeparagraf er derfor det rene vanvid. Det svarer til at sige at et bestemt politisk parti i Danmark er fritaget for al kritik. Den bosniske præsident, Alia Iztebegovic, giver en udmærket introduk tion til Islam i sit skrift "Den Islamiske Erklæring": "Der kan ingen fred være mellem den islamiske tro og ikke-muslimske samfund. Historien kender ingen islamisk bevægelse, der ikke samtidig var en politisk bevægelse. Det er fordi Islam er en tro, men også en filosofi, et moralkodeks, en tingenes orden, en stil, et miljø. Det er kort sagt en livsens enhed." Indsæt "nazistisk eller kommunistisk overbevisning" i teksten og vi har et politisk-juridisk- socialt system, der er totalitært i program og udøvelse. Og politikerne kunne da også være gået til selve partiprogrammet som det udtrykkes i Koranen: Sura 33, vers 27: "Og Allah gav deres (de vantros) land, deres huse og formuer i arv, og land som I end ikke har betrådt. Allah har magt over alle ting." Sura 20, vers 112: "På den dag skal blæses i trompeter. Og vi vil for-samle de syndige på den dag, de blåøjede." Citaterne er fra den danske muslim, Abdul S. Madsens Koran-oversættelsn fra 1967, og Madsen udlægger indholdet således: "De blåøjede er folkene mod nord og vest, altså Europa og Amerika. Efter 10 århundreders nedgang for Islam og opgang for Kristendommen, vendes forholdet nu om." At Abdul S. Madsens fortolkning af Koranen er i fin overensstemmelse med de muslimske ledere, fremgår af følgende to citater: Ægyptens præsident, Gamal Abdel Nasser, i 1956 på 700-årsdagen for muslimernes sejr over korsfarerne i Jerusalem:"Vor sejr vil være når vore muslimske krigere rider på pladsen foran Notre Dame-katedralen i Paris og går ind i Peterskirken i Rom." Lederen af den militante Hezbollah-bevægelse, Hussein Moussawi, i 1991 "I franskmænd vil måske ikke i jeres generation opleve den islamiske republik i Frankrig. Men det er sikkert, at jeres børn eller børnebørn vil det. Overalt i franske, tyske, engelske og belgiske byer, venter Guds soldater (indvandrede muslimer) på at gengældelsens time kommer." De to citater er fra forfatteren Peter Neerup Buhl's artikel "Afrikaaf Europa", tidsskriftet "Danskeren" nr. 2, 2ool. At den muslimske fare og truslen mod de europæiske folk er gået op for enkelte europæiske politikere, fremgår af udtalelsen fra den tidligere socialdemokratiske forbudskansler, Helmuth Schmidt, i 16.8. 1992: "Jeg tror, at muslimerne en skønne dag vil kaste sig over os." Men i Danmark er de socialdemokratiske og borgerlige politikere kun optaget af én ting, nemlig at konsolidere den islamiske koloniserings bevægelse overalt i byerne, på landet, i byråd og folketing, på skoler, læreanstalter og universiteter. De kommende muslimske herskere bliver uddannet til magtovertagelsen, og EU står klar med 80 mio. nye krigere.