EMNER

Muslimsk grav-plads i Roskilde

Roskilde Kommuner har besluttet at give plads til en muslimsk gravplads på 10.000 kvadratmeter, og den vil blive placeret i et område i den nordøstlige del af Trekroner Øst. Sammen med kommunens integrationsråd samt Lokalrådet for etablering af en muslimsk gravplads i Roskilde har kommunen fundet frem til gravpladsens placering, og den er nu blevet vedtaget af Økonomiudvalget i kommunen. I realiteten kan gravpladsen tages i brug fra begyndelsen af 2005, men det kommer i praksis til at afhænge af, hvornår de kommende købere får organiseret sig og købt jorden. I modsætning til andre muslimske gravpladser bliver gravpladsen i Roskilde privat ejet. Det vil sige, at muslimerne selv kommer til at eje gravpladsen og selv kommer til at drive den - dog under offentligt tilsyn. /ritzau/