Muslingefestival med kunst i børnehøjde

Professionelle kunsterner holder kunstkursus for børn

Lars Pank er velkendt i Løgstør. Han er kunstneren bag flere gavlmalerier i byen i forbindelse med sidste års malerprojekt Let’s Colour - herunder den karakteristiske kutter Nora på siden af Bredgade 66.
Kunst 20. juni 2012 15:59

LØGSTØR: Som noget nyt bliver der kunst i børnehøjde, når årets Løgstør Muslingefestival i år udvides med et tiltag til børnene: Der bliver nemlig afholdt børnekunstsommerskole med de professionelle kunstnere, Fru Prang og Lars Pank.

Muslingefestival i Løgstør afholdes 13. til 15. juli.
De to professionelle kunstnere afholder lørdag og søndag en kunstsommerskole for op mod 30 børn og unge i alderen 8-15 år. Kunstnerne vil vise hver deres måde at arbejde på og lære fra sig. Fru Prang har fokus på tegning og farver, mens Lars Pank arbejder med collager.
I løbet af weekenden vil børnene stifte bekendtskab med begge kunstformer og udforme forskellige typer kunstværker. Billederne tager udgangspunkt i temaet ”Et døgn i Muslingens liv” og bliver samlet i en samlet kunstbog.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...