Muslingefiskeri tæt på halvering BESKÆFTIGELSE: Mindre kvoter beskytter bestand, men koster 20-25 job hos Limfjordskompagniet

NYKØBING:Limfjordens blåsorte guld, blåmuslinger, skinner ikke så meget som ellers, og det har nu fået fiskerne og industrien til at skære drastisk ned på kvoterne. Som følge af de mindre landinger forudser Limfjordskompagniets administrerende direktør Knud Skovsager, at antallet af timelønnede skal reduceres med 20-25 mand fra de nuværende 60-70 personer i produktionen. - Vi forsøger at sætte så mange som muligt på andre opgaver, men med så markant et fald i landingerne er der ingen vej uden om, siger direktøren, der betegner det som en ubehagelig situation for alle involverede. Han ser dog ingen anden udvej end mindre kvoter. - Der bliver stadig færre muslinger på de banker, hvor der skrabes muslinger, og derfor er både industrien og fiskerne nødt til at vise ansvarlighed. Ellers risikerer vi, at der er endnu mindre at komme efter efter jul, siger han. Ifølge den frivillige aftale, som Limfjordskompagniet har til opgave at administrere, må hver enkelt af de 51 muslingefiskere frem til jul maksimalt lande 45 ton mod normalt 85 pr. uge. Aftalen gælder foreløbig frem til jul. Ødelæggende iltsvind I forvejen er kvoterne væsentligt reduceret i forhold til før det voldsomme iltsvind i 1997, der mange steder helt udryddede muslingebestanden. I et forsøg på at genrejse bestanden sænkede fiskerne kvoten fra 110 ton til 85 ugentligt, men dette skridt har altså ikke været nok. I en rapport tidligere vurderede Danmarks Fiskeriundersøgelser på grundlag af prøvefiskeri på 21 udvalgte pladser, at fjordene bestand af muslinger fra 1993 til i år er halveret fra 800.000 ton til 400.000 ton. På den baggrund forudså forskerne, at fiskeriet i Limfjorden i de kommende år ville falde fra de hidtidige 80.000 ton årligt. Hvilket altså nu er sket. Ifølge Knud Skovsager indtraf der allerede fra muslingesæsonens begyndelse et fald i landingernes størrelse. Danmarks Fiskeriundersøgelser peger på fiskeriets hårde behandling af havbunden som en væsentlig årsag til de færre muslinger, fordi fangstmetoden ikke bare fjerner muslinger, men også sten og andet materiale. Det betyder, at muslingelarverne får færre steder at sætte sig. En anden medvirkende årsag er ifølge rapporten de tilbagevendende iltsvind. Hvad iltsvindet angår er Limfjordskompagniets direktør enig. - Efter det store iltsvind i 1997 er bestanden aldrig rigtig kommet på fode. Den årlige tilvækst har derfor ikke været i stand til at udligne den variation, som naturens luner er årsag til, siger han og påpeger, at det ikke er noget nyt, at bestanden går op og ned. - Når det sker fra et lavt udgangspunkt, er fiskeriet imidlertid mere følsomt. Fra fiskeriets side har vi i den situation ikke andre muligheder end at lette presset, siger han. Sultne søstjerner Udover iltsvind peger fiskerne på store mængder af søstjerner, der har muslinger øverst på menu-kortet, som en medvirkende forklaring på bestandens trængsler. Som et plaster på såret for fiskerne er der til gengæld gode tider for østersfiskeriet. Ikke mindst i form af en pris på op til 35 kroner kiloet. Fiskerne har delt kvoterne, så de her anden uge må lande en ton af det populære skaldyr. Dette er dog langt fra nok til at råde bod på faldet i mængden af muslinger, og da slet ikke for industrien og de ansatte. - Der er langt fra de samme arbejdspladser i at håndtere østers, der jo ikke skal forarbejdes, men blot sendes videre til deres bestemmelsessted, siger Limfjordskompagniets direktør.