Muslingeolie mod tarmbetændelse

Et forsøg med mus tyder på, at muslingeolie fra den grønlæbede musling fra New Zealand kan forebygge kronisk tarmbetændelse. Forskere fra Australien, University of Adelaide and University of South Australia, har givet seks uger gamle forsøgsmus enten olivenolie, fiskeolie eller muslingeolie i 13 dage. I seks dage fra dag syv fik musene tilført et stof, der kunne fremkalde tyktarmsbetændelse. Musenes kropsvægt og mål for sygdomsaktiviteten blev undersøgt dagligt. Det viste sig, at ved dag 12 havde mus, der fik tilskud af olivenolie, øget kropsvægten med 15 procent. De, der havde fået fiskeolie, øgede kropsvægten med 6 procent, mens mus, der havde fået muslingeolie, øgede kropsvægten med hele 21 procent. Mus, der fik muslingeolie, havde en lavere sygdomsaktivitet og mindre udtalte forandringer i tyktarmen. Forskerne konkluderer, at muslingeolie har mulighed for at bedre symptomerne ved kronisk tarmbetændelse, og at der bør foretages yderligere undersøgelser. Muslingeolie indeholder livsvigtige fedtsyrer, der er kendt for at dæmpe betændelsesagtige tilstande i kroppen ved blandt andet autoimmune sygdomme som for eksempel leddegigt og kronisk tarmbetændelse.