Myrdet følte sig forfulgt

Alt tyder på, at det var en psykisk meget syg 58-årig mand, der lørdag begik knivdrabet på Faktas p-plads på Kastet i Thisted.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Flaget gik i går på halv i kvarteret i Skjoldborg, hvor den dræbte Hanne Dahl Møller boede. Foto: Klaus Madsen

Tilsyneladende var den 45-årige Hanne Dahl Møller, Skjoldborg ved Thisted, et helt tilfældigt offer for forbrydelsen. Alligevel antyder en venindes forklaring til politiet, at Hanne Dahl Møller mødte den 58-årige bosnier for nogle måneder siden. Det kom frem ved politiadvokat Karin Degnboel Thostrups fremlæggelse ved retsmødet i Holstebro i går, hvor den 58-årige blev varetægtsfængslet i fire uger og sigtet for drabet efter anholdelsen sent i aftes for knivdrabet. Hanne Dahl Møller havde fortalt veninden, at en mandsperson havde kontaktet hende. - Du har forgiftet min mad, havde han sagt. Hanne Dahl Møller, der de seneste ti år har været ansat på Daghuset - et distriktspsykiatrisk tilbud i Thisted - havde ifølge veninden svaret, at han tog fejl og forvekslede hende med en anden. Episoden, der fandt sted i sommer eller efteråret, havde gjort Hanne Møller så utryg, at hun havde kontaktet politiet. Men det var lykkedes hende at "ryste ham af sig". Læs mere om drabet i Thisted i NORDJYSKE Stiftstidende mandag