Skadedyrsbekæmpelse

Myrerne invaderer os

Det er højsæson for myrer. De er alle vegne, men hvem er de, og hvad vil de os?

Hjerneceller: 250.000. Familiestørrelse: 10.000. Maksimal levetid: 60 dage. Vægtløft: 20 gange egen vægt. Antal ben: 6. Antal maver: 2. Specifikationerne på en helt almindelige havemyre får vel de færreste parcelhusejere til at ryste af skræk, men der er nu alligevel noget uhyggeligt over det uanselige utyske - monomorium minimum - den sorte myre. Især i samlet flok. Lige nu marcherer flere hundrede millioner af slagsen rundt på landets køkkenborde, terrasser og gulvtæpper, og de er bedøvende ligeglade med, om de generer madlavningen, rengøringen, eller om de går og stikker under de bare tæer. Det eneste, de vil, er at kolonisere og formere sig. De myrer, som tramper rundt, i vores huse er af typen sorte havemyre. Den er kun én blandt næsten 10.000 kendte arter og udmærker sig ved at kunne trænge ind næsten hvor som helst. Et irriterende faktum, som især beboere i et-planhuse udsættes for. Typisk forlyster op mod 10.000 individer sig i ét hjem. Myrerne har tilsyneladende en vis interesse i entreprenør-virksomhed. I hvert fald rykker en hær af myrer ind, straks et hus er opført. Familien flytter ind under isoleringen, graver små gange under fliserne, trægulvet og linoleumsgulvet og fordeler sig fornuftigt i flere boer, så hvis det ene bo skulle blive udryddet, går det kun ud over en begrænset del af samfundet. Myrerne får nemlig altid ret i sidste ende. For hvad betyder et par tusinde omkomne myrer for artens overlevelse? Myrernes akilleshæl Som regel bor myrerne i eller under huset. Derfor skal man være mere end almindelig heldig, hvis det skal lykkedes at dræbe en hel familie og dermed stoppe en myreinvasion i al evighed. De vil altid dukke op, så længe der bare lugter minimalt af krummer og mad. Men en myre har en akilleshæl. Dronningen. Dræber man dronningen, skaber det panik hele vejen ned igennem hierarkiet til arbejdsmyrerne, som bliver rådvilde, for pludselig udgår der ingen ordrer fra toppen, og æglægningen ophører. Herefter kræver det ikke mange myrelokkedåser at få gjort kål på de sidste. B-siden er, at det desværre stort set er umuligt at finde boet indendørs, og finder man det under flisen udenfor, nytter det ikke noget, for myrerne kommer sjældent ind. Og husk også lige, at insektlak på soklen er nytteløst. Myrer bor under gulvene. Dronningen er omdrejningspunktet i enhver myrefamilie. Den lægger æg, mens arbejdermyrerne holder øje. De arbejdende myrer er sterile, jagter føde og beskytter reden fra uønskede beboere. Og de rydder pænt op efter sig. For myrer er renlige. Nogle myrer fungerer som deciderede skraldemænd. De rydder op i reden og går også ud med skraldet. Selv smarte fugle har opdaget myrernes sans for rengøring og placerer derfor myrer i fjerene, så de med deres let syrlige spyt kan hjælpe med at fjerne parasitter fra fjerpragten. Myrernes råstyrke gør, at de kan balancere med selv de største krummer fra køkkengulvet. Overført til mennesker svarer en havemyres muskelstyrke til, at enhver fuldvoksen person bliver lidt som Pippi Langstrømpe og uden problemer kan løfte en fuldvoksen hest i hver arm. Selv om proportionerne er forvredne, har myrerne taget på det meste. Myrer er vilde med søde sager, og finder de noget godt, går sladderen. De fortæller det videre til de andre arbejdermyrer, og straks er der travlhed på køkkengulvet. Indflydelse i hverdagen Hvis man er ven med myrerne, er man myrmekofil. Det er der mange, der gennem tiderne har været. Blandt andet Gordon Douglas, der i 1954 instruerede kultklassikeren 'Them!', som handler om en bestrålet hær af gigantmyrer, der vokser, indtil de er på størrelse med store biler og forlader senere ørkenen for at begive sig til et intetanende Los Angeles. Også vores egen Lars von Trier må betegnes som myrmekofil. I 2000 lavede han eksperimentet 'Verdensuret', hvor menneskene blev styret af myrer, der sled højt og lavt - ofte i rent kaos - i en myretue i El Paso i New Mexico. Instruktøren Jesper Jargil dokumenterede forløbet, der sideløbende fandt sted i 19 lokaler i København. Her viste man over otte uger med 54 medvirkende skuespillere, hvordan man kunne udviske grænserne mellem fiktion og virkelighed og ophæve grænsen mellem det professionelle og det private. Myrerne bestemte således, hvilket humør skuespillerne skulle spille i. Og sådan er det også lige nu, bortset fra at parcelhusejere som udgangspunkt ikke er skuespillere. Foråret igennem viser myrerne også os, hvordan grænserne mellem almindeligt sundt forårshumør og arrigskab hurtigt kan udvaskes. Myrernes stille kriblen og krablen kan hurtigt udvikle sig til højlydte skænderier. Selv om de ikke gør meget væsen af sig, kan de pludselig få os til at storme ud og forbruge alt fra pudder til myrelokkedåser og få os til at spekulere i om kaffegrums eller gærblandinger nu er det bedste. For det sagde vores bedstemor, at det var. Trods deres diminutive størrelse er der altså et eller andet uhyggeligt over de myrer, ellers ville vi ikke aldrig flippe ud over noget så småt, når solen nu skinner så flot?