Mysteriet inde bag pandebrasken

Peter Lund Madsen lagde 450 sæbynitter ned med en sælsom blanding af undervisning og humor

SÆBY:Vi har erobret verden og er godt på vej til at indtage rummet. Vi har opfundet den mest fantastiske teknik og bygget smukke byer. Mennesket er kommet langt, men der er stadig en ting, som vi ved uendelig lidt om. Nemlig processerne i vores egne hjerner. Måske en lidt grov påstand. Men den kommer fra ingen ringere end hjerneforsker Peter Lund Madsen - i folkemunde "Hjerne-Madsen". Han tryllebandt onsdag aften de 450 sæbynitter, der mødte frem til foredrag på Sæbygårdskolen. Peter Lund Madsen har en evne, der er meget sjælden for forskere. Han er folkelig i Birthe Kjær-klassen og formår at formidle masser af faktuel viden med en veludviklet humorisk sans. Således blev alle de fremmødte en smule klogere på menneskers og dyrs hjerner. Peter Lund Madsen beskrev hjernen som et organ sat sammen af moduler. Mennesket har mange, dyr færre. Hos lavtstående væsener som insekter handler alt om reflekser. Ikke mindst evnen til at stikke af, når der er fare på færde. Derfor har kakerlakken stor udbredelse på jorden, for den ved, hvornår tiden til tilbagetrækning er kommet. Næste model er krybdyrhjernen. Her er der drifter og instinkter. - Det handler i bund og grund om magt, sex og slåskampe. Så man kan sige, at mange mennesker er styret af krybdyrsdelen af deres hjerne, sagde Peter Lund Madsen. Hvidhajen er et eksempel på et dyr, der kun har de nævnte to moduler i deres hjerne. - En hvidhaj er en ædemaskine styret af drifter. Når den æder, så æder den alt. Kød, bådshager, reservelæger. Det er lige meget, sagde Peter Lund Madsen. Det kendetegner dyr på dette udviklingsniveau, at de er ude af stand til at lære. - De er ligeså dumme, når de dør, som da de blev født. Selv uglen, der er symbolet på visdom, er dum og ude af stand til at lære, lød det fra scenen. Kloge svin Og så kommer vi til de mest interessante dyr. Pattedyrene. De er forsynet med et tredje modul, der sætter dem i stand til at lære og føle. Her spiller følelser og intellekt sammen, ligesom der er en eller anden virkelighedsopfattelse til stede. - Hjerneforskningen har vist, at grise er et af de klogeste pattedyr. Klogere end for eksempel hunde. - Det er udelukkende kulturelt betinget, at det er hunden, der hygger sig på tæppet foran pejsen, mens grisen ligger snittet i småstykker inde i køleskabet. Det kunne ligeså godt være omvendt, sagde Peter Lund Madsen, der også talte for, at det kunne være en god idé at skifte hunde ud med grise i politiet. - Hvis en betjent kommer gående med sin politigris, behøver han heller ikke tage det personligt, hvis nogen råber svin, sagde Peter Lund Madsen. Kun mennesket har et fjerde hjermemodul. Det sætter os i stand til at tænke abstrakt og have medfølelse. Men vi er stadig ofre for vores utilstrækkelige sanser. Virkeligheden, som vi opfatter den, er ikke sandhed, men fortolkning. - Vores sanser samler indtryk sammen. Dem vurderer hjernen og digter videre på. Slutresultatet er en virkelighedsopfattelse, som slet ikke passer. Virkeligheden er faktisk er totalt ukendt for os, sagde Peter Lund Madsen. Men der er håb for, at menneskets hjerne udvikler sig. Vi bruger kun omkring 10 procent af hjernekapaciteten, så der er et stort uudnyttet potentiale. - Menneskets hjerne er ikke langt i sin udvikling. Hvis man ser vores hjernes udvikling som en flyrejse fra Aalborg til New York, så har vi endnu ikke forladt startbanen. Måske synes vi allerede, at udviklingen går hurtigt. Men det vil komme til at gå hurtigere og hurtigere i fremtiden. sagde hjerneforskeren. Hvordan opstår tanken? Han erkendte, at selv de klogeste hoveder ved meget lidt om mange af hjernes processer. Hvordan opstår for eksempel en tanke? Ingen ved det. Derimod ved man, at hjernen har 125 mia. nerveceller, der forbinder sig på 6.000 forskellige måder. De 4-8 årige har fire gange så mange nerveceller som voksne. De celler, der stimuleres, lever videre. Andre går til grunde. Derfor er det vigtigt, at de forskellige centre i hjernen stimuleres på de rigtige tidspunkter i livet. Drengen, der levede sine første 12 år sammen med aber, lærte aldrig at tale trods intentiv undervisning. Hjernens talecenter blev ikke stimuleret på det rigtige tidspunkt, og da det skete, var det for sent. Og lad os så slutte med noget, som er unikt for menneskesket. Nemlig evnen til at få gode idéer - defineret som tanker, der aldrig før er tænkt, og som kan bruges til noget. Den slags tanker kan man optrænes i at få. Det gælder om at få masser af stimulation. Når det er på plads, skal man slappe af, så hjernen ikke bruger kræfter på alt for mange praktiske opgaver. Så kan det være, at der hentes en fantastisk tanke op fra det kæmpe badekar med med ubevidst hjerne- og tankeaktivitet.