Mysteriet om norsk skovkat
Egentlig burde et chip i øret være lige nøjagtigt det, som altid kunne forene ejer og kæledyr, men på Bindslev Dyrehospital står Tina Himmelstrup med lidt af et mysterium.

Denne norske skovkat er blevet indleveret på Bindslev Dyrehospital, hvor de ikke har haft held til at finde den rigtige ejer.
BINDSLEV:En norsk skovkat er blevet fundet på Klittornevej i Lønstrup og afleveret på dyrehospitalet, men selv om hankatten er øremærket, så har det ikke været muligt at finde frem til den rette ejer. Bortset fra at katten var meget afmagret, da de fik den indleveret på dyrehospitalet, så fejler den ikke noget. Tværtimod ser den ud til at stortrives under den kærlige omsorg. - Han er meget kælen og er vant til mennesker, siger Tina Himmelstrup. Hun håber, at billedet af hankatten i avisen kan hjælpe den norske skovkat hjem til sin ejer. toto
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.