Mystikken breder sig

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rie Skovgaard (Marie Askehave) bliver bluffet af Jan Meyer og hans indkøbsseddel. Hun indrømmer, at Troels Hartmann ikke har noget alibi. Nu stiger spændingen yderligere.

TV-DRAMA Forbrydelsen, afsnit 12 # # # # # ¤ Der blev vendt op og ned på det hele i søndagens afsnit af ¿Forbrydelsen¿. Alle os stakkels tv-seere har gennem mange afsnit stolet blindt på, at Troels Hartmann havde et alibi. At han var sammen med Rie Skovgaard, da den hæslige forbrydelse fandt sted. Det alibi fik Jan Meyer på flot vis hevet fra hinanden i aftes, da han lavede det helt store bluffnummer. Lagde du mærke til, hvad der stod på den seddel, som den menige politiassistent kom ind med under Meyers forhør af Rie Skovgaard? Den seddel, der fortalte, at Rie havde forsøgt ¿ forgæves¿ at ringe til Troels Hartmann hele weekenden. Hvis ikke, så får du det her: 10 bananer, yoghurt, feta, tomater med mere. Det var simpelthen en indkøbsseddel til en tur i supermarkedet. Her var alle ingredienserne til en græsk salat. Det bluffnummer er seriens store vendepunkt. Rie lægger kortene på bordet og afslører, at der intet alibi er. Og så er det, at mystikken breder sig: Hvorfor har Rie og Troels Hartmann aftalt et fælles alibi? Hvis Hartmann har begået forbrydelsen, ville Rie så dække over ham? Det tror jeg ikke. Det alibi er strikket sammen med et helt andet formål. Men hvad har han så haft gang i, Hartmann? Er det et mord, eller noget andet, der er svært tilgiveligt? Men der er jo også ex-elskerinden Nete Stjernfeldt. Hun siger, at det ikke var Hartmann, hun så oppe i lejligheden. Hvis Hartmann lyver, så gør han det godt, for jeg tror ikke, det er ham. Men jeg kan naturligvis blive klogere. Eller ender serien simpelthen med, at der laves et justitsmord på Troels Hartmann? Det ville sandelig være en fornyelse af genren. Og hvad er det, der sker omkring Sarah Lund? I sidste afsnit foregik der noget mystisk på bagtrappen, og i dette afsnit er ledningen til lyset på fortrappen blev klipper over. Meget mystisk. Bemærk også lige, at Sarahs svenske kæreste har sendt hendes flyttelæs tilbage. De skal åbenbart ikke flytte sammen alligevel. Det var da en særdeles udspekuleret måde at slå op på, og bestemt ikke det, vores synligt stressede strømer har brug for lige nu. Men vi må ikke glemme svenske Bengt, for han sagde noget meget vigtigt for lang tid siden: At morderen har gjort det før. Derfor synes jeg også, at Lund og Meyer skulle kaste et blik i stakken over forsvundne kvinder gennem de seneste 10 år. Og det skal de, selv om deres chef, den usympatiske Lennart Brix, siger, at det kan de kigge på i deres fritid. Og hvor har vi i grunden Lennart Brix? På mig virker det mest som om han modarbejder vores to detektiver. Hjemme hos Pernille og Theis er alt i opløsning. Theis har fået styr på sig selv, men Pernille er på vej længere og længere ud i tovene. Hun er i dyb, dyb krise og passer ikke ordentligt på sin familie. Og nu vil hun også på tv og fortælle sin historie, selv om Theis synes, det er en dårlig idé. Det synes jeg for resten også. Spændingen stiger. Skuespillet er flot. Det samme er billederne. Det er superflotte optagelser. Denne gang af Bo Tengberg. Det er sjovt at se, hvordan alle seriens baggrundsbilleder er spækket med detaljer. Der er for eksempel valgplakater overalt i udendørsscenerne. Jo. Det hele er ganske gennemtænkt. Max Melgaard max.melgaar@nordjyske.dk @Brød.9.u-indryk: [ ¿Forbrydelsen¿ afsnit 12 Hovedforfatter: Søren Sveistrup Episodeforfatter: Thorleif Hoppe Instruktør: Henrik Ruben Gentz DR-tv søndag aften Genudsendelse: Tirsdag 23:40