Mystikken er helt intakt i speget sag

Trods interne mails er der nu alligevel ikke belæg for, at en politiker har ringet til rådgivere

Der er tilsyneladende alligevel ikke en politiker, der har ringet til rådgiverne i Center Familie og Handicap for at stille kritiske spørgsmål om ledelsen. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

Der er tilsyneladende alligevel ikke en politiker, der har ringet til rådgiverne i Center Familie og Handicap for at stille kritiske spørgsmål om ledelsen. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

REBILD:Sagen om de mystiske henvendelser fra en politiker til rådgiverne i Center Familie og Handicap, som økonomiudvalget har på dagsordenen i dag, bliver stadig mere mystisk.

På økonomiudvalgsmødet i juni fortalte direktør Flemming Hansen, at en politiker havde henvendt sig til rådgiverne og stillet spørgsmål om hans ledelse.
Blandt økonomiudvalgets medlemmer var der en klar opfattelse af, at det var byrådsmedlem Rikke Karlsson (DF), direktøren refererede til.
Det afviste Flemming Hansen på trods af, at han efter mødet i juni i en mail til Oplandslistens Søren Søe-Larsen selv satte Rikke Karlssons navn på henvendelserne.
Rikke Karlsson mente, at direktøren kom med urigtige oplysninger, der sår tvivl om hendes troværdighed. Hun bad borgmesteren om en forklaring og dokumentation for direktørens påstand.
Borgmester Anny Winther (V) afviste, at der overhovedet var en sag, men konstitueret kommunaldirektør Lars Peter Schou blev alligevel bedt om at undersøge sagen.
På økonomiudvalgets møde i august kunne han så meddele, at der findes to interne og fortrolige mails fra medarbejdere til Flemming Hansen om politisk henvendelse til rådgiverne.
Mails, som NORDJYSKE Stiftstidende har fået delvis aktindsigt i.
Der har altså været en korrespondance mellem direktøren og to medarbejdere om en politisk henvendelse til rådgiverne.
Søren Søe-Larsen var langt fra tilfreds med det Lars Peter Schous svar til økonomiudvalget og bad om dokumentation.

Mystikken fortsætter

Siden har der været holdt et møde mellem Søren Søe-Larsen, Rikke Karlsson, Viceborgmester Helle Astrup (S) og borgmester Anny Winther.

Ingen af de fire ønsker at oplyse, hvad de talte om, men i dagsordenen til dagens møde kan man læse følgende udtalelse fra mødet mellem de fire:
”Sagen er undersøgt. Der er på dette grundlag ikke fundet belæg for at konstatere, at en politiker har kontaktet socialrådgivere i forvaltningen.”
Hvordan det harmonerer med de fortrolig, interne mails mellem direktør og medarbejdere ville borgmesteren Anny Winther ikke svare på inden mødet i dag.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Topchef stopper omgående på stor nordjysk arbejdsplads
Luk