Mystisk brand i bil
Ford Mondeo havde længe stået ubrugt hos autoforhandler i Hadsund, da den pludselig brød i brand
Opdateret kl. 08:11
HADSUND: En Ford Mondeo, der stod i en indhegning hos Toyota forhandleren på Bygmestervej i Hadsund, udbrændte totalt fredag morgen.
Nordjyllands Beredskab i Hadsund fik alarmen ved lige godt fire-tiden.
- Sideruderne på to biler, der stod tæt på Forden, var begge knust, og vi kan ikke rigtig konstatere, om de knuste ruder skyldes branden eller der er tale om hærværk. Så vi skal lige have kigget på nogle videoovervågningsbilleder for at se, om der har været personer inde og måske antænde branden i Forden, siger vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi.
Han undrer sig også over, at en bil, der har stået ubrugt gennem længere tid, pludselig bryder i brand.
- Så måske er branden påsat, konstaterer vagtchefen.
Beredskabet fik hurtigt slukket ilden i Forden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.