Mystisk lys fra lilleput-planet
Forskere mener at have fundet en forklaring
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:42
RUMMET: Det amerikanske rumfartsagentur NASA har offentliggjort fotos af, hvad der tilsyneladende er mystisk lys fra den fjerne dværgplanet Ceres.
Billederne er taget på en afstand af 7200 km af rumsonden Dawn.
Det mystiske lys ser ud til at komme fra et krater på planeten.
Ifølge den britiske avis Daily Mirror har forskerne følgende teori om lyset fra dværgplaneten:
- Den intense lysstyrke fra disse pletter skyldes reflektion af sollys. Muligvis reflektion fra is, siger Christopher Russell, forsker ved University of California, skriver Daily Mirror.
Dværgplanen Ceres har en diameter på kun 950 km og befinder sig i et astroidebælte mellem Mars og Jupiter, ifølge Wikipedia.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.