Mystisk lysglimt over Himmerland
Strømmen røg i det vestlige Himmerland søndag aften

Flere har set et lysglimt på himmelen i Himmerland. Foto: Colourbox
VESTHIMMERLAND:Flere borgere i Vesthimmerland observerede søndag aften ved 21-tiden et kraftigt lysglimt på himlen, og kort efter forsvandt strømmen.
Det var en fejl på et højspændingsanlæg i Vilsted tæt på Løgstør hos Energinet, som forårsagede strømafbrydelsen. Det fortæller projektleder hos Himmerlands Elforsyning (HEF) Poul Jørgensen.
- Der kom et kraftigt lysglimt på himlen. Det er endnu uvist, hvad der var årsag til nedbruddet, men den foreløbige teori er, at en genstand har ramt højspændingsledningerne, siger Poul Jørgensen
Strømsvigtet berørte ifølge HEF borgere i Løgstør, Vilsted, Aggersund og Farsø.
Strømmen var tilbage i løbet af 15 minutter hos alle husstande.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.