Mystisk mand gik amok

Manden sad på en befærdet vej i Hirtshals og ville ikke flytte sig. Politiet måtte bruge både stave og peberspray for at få ham væk.

En mand af ukendt alder, navn, bopæl med videre, blev kort før midnat anholdt i Hirtshals og taget med til detentionen på politigården i Aalborg. Manden havde af endnu ukendte årsager sat sig midt på kørebanen på en befærdet vej i Hirtshals og ville ikke flytte sig, da en politipatrulje nåede frem. - Manden blev aggressiv overfor betjentene, så der måtte bruges både stav og peber for at få ham anholdt og anbragt i politibilen. Vi ved endnu intet om ham, fordi han først må sove rusen ud, inden vi kan afhøre ham og danne os et billede af sagen, siger vagtchef Poul Badsbjerg.