Mystisk olie i Ryå
Beredskab lagde flydespærring ud i å
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:31
BRØNDERSLEV: Lystfiskere opdagede mandag eftermiddag, at olie var løbet ud i Ryå nær Brønderslev.
Kommunens beredskab blev alarmeret, og en flydespærring blev lagt ud i åen ved V. Starengvej nær Brønderslev for at forhindre olien i at brede sig.
Ifølge indsatsleder Torben Karstenskov fra Brønderslev Kommunes beredskab er olieforureningen meget begrænset, men olien havde lagt sig som en tynd film på vandet.
Det lykkedes ikke at finde ud af, hvor oliespildet kom fra.
- Det er ikke sikkert, at vi finder årsagen til udslippet, siger Torben Karstenskov.
Det ser ikke ud til, at det begrænsede olieudslip har forvoldt skade på livet i åen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.