Ildebrand

Én brand blev hurtigt til tre

Vinden fik ild i mejetærsker til at udvikle sig til tre markbrande

Arkivfoto: Henrik Bo

Arkivfoto: Henrik Bo

HJØRRING:Fredag sidst på eftermiddagen udbrød der ildebrand i en mejetærsker på Fælledvej lige øst for Hjørring.

- Den stod 20 meter fra et hus, så de var selvfølgelig nervøse for, at ilden skulle få fat i huset, fortæller indsatsleder Jan Mørch fra Nordjyllands Beredskab i Hjørring.

Vinden var heldigvis i en retning væk fra huset, som ikke blev beskadiget. Til gengæld blev der pludselig tale om flere markbrande:

- På et tidspunkt havde vi tre forskellige brande, fordi vinden tog ilden. Så vi fik lidt travlt, fortalte Jan Mørch kort før klokken 19. Her var brandfolkene på vej hjem igen efter godt halvanden times indsats.

Der blev hentet hjælp fra stationen i Sindal til den ene af brandene, som faktisk opstod ved, at ilden hoppede op til 100 meter væk.

Landmændene hjalp selv med at begrænse ildebrandene ved at pløje markerne, så ilden ikke fik næring fra afgrøder.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst