Nåle giver Hugo øjeblikke af klarhed

70-årige Hugo Andersen lider af øjenforkalkning, kaldet AMD. Han oplever, at behandlinger med øjenakupunktur forbedrer synet.

Hugo Andersen ligger på briksen hos fysiurgisk massør Mogens Stærk i Thisted, hvor han får en halv times behandling med akupunktur, fulgt af en times pause og endnu en halv time med nålestik. Akupunktur til behandling af øjenpatienter er "opfundet" af John Boel i Aulum, som Mogens Stærk har taget ved lære af. Mogens Stærk forklarer, at akupunkturen aktiverer kroppens egne hormonstoffer og endorfiner, der begynder at arbejde på at løsne op og reparere en skade. Foto: Peter Mørk

- I min situation er den mindste forbedring guld værd, siger Hugo Andersen. Over øjnene har han strittende nåle, for han er i gang med en af de sidste behandlinger i et intensivt forløb over otte dage. Behandlinger, som han håber giver en ny kickstart til synsevnen. Hugo Andersens syn er alvorligt svækket på grund af AMD (Aldersbetinget Macula Degeneration) - populært kaldet øjenforkalkning. Sygdommen blev konstateret for omkring fem år siden, efter at han i en periode på ganske få måneder havde mærket en tåget plet i synsfeltet blive stadig mere fortættet. Da diagnosen omsider blev stillet, vurderede øjenlægen synsevnen til at være reduceret til 12 procent. Og der kunne ikke gøres noget hverken medicinsk eller kirurgisk for at helbrede eller afbøde skaderne. Det betyder, at Hugo Andersen ikke kan genkende folk på gaden, han kan ikke se fjernsyn eller læse avis uden hjælpemidler. Til gengæld kan han orientere sig via det yderste synsfelt. En søn foreslog Hugo at tage kontakt til akupunktør John Boel, Aulum, der via sin hjemmeside fortæller, at han kan hjælpe øjenpatienter. Hugo Andersen besluttede at give det en chance, trods sin skepsis overfor det alternative. Efter de første otte-ti behandlinger kunne han læse den øverste linje på synstavlen og det første bogstav på næste linje. - Det var jeg så glad for, at jeg blev ved, siger han. Hugo Andersen har siden fået en behandling hver måned, som han betaler 700 kroner for pr. gang. Han erkender, at det er ganske små, næsten umærkelige forbedringer, han mærker. Farver træder lidt klarere frem, og han ser mere eksakt gennem det tågede felt - for eksempel et hullet mønster i en loftsplade. Læs hele artiklen i Thisted Dagblad lørdag