Litteratur

Når alderen ikke trykker

- Jeg er relativt ubekymret over, om, nogle synes jeg er for meget. For jeg synes, der er så mange, der er for lidt, siger Christine Feldthaus. ARKIVFOTO: ERIK SAHL

- Jeg er relativt ubekymret over, om, nogle synes jeg er for meget. For jeg synes, der er så mange, der er for lidt, siger Christine Feldthaus. ARKIVFOTO: ERIK SAHL

BØGER Bettina Wøhlk: ¿Fyrre fanfuckingtastic¿ # # ¤ ¤ ¤ ¤ Ifølge forfatteren får mange dybe panderynker, allerede når de fylder 30. Det får de, fordi deres 40-års dag er rykket nærmere. Hun har muligvis ret, Bettina Wøhlk, i al fald har hun forfattet en bog om fænomenet. I ¿Fyrre fanfuckingtastic¿ har hun, der er journalist, interviewet 12 kendte om det at fylde fyrre. Og det er jo altid interessant at læse om menneskets betragtninger over livet. Og det er vel mere interessant for mange, når der er kendte, der gør det. Bogens forfatter lægger ikke skjul på sin glæde og stolthed over at kende og kunne få interview med kendte som sportsdirektør Brian Holm, hans navnefælle i Kulturministeriet og Socialdemokraternes formand samt mindre kendte som journalist Maise Njor og den svenske skuespiller Thomas Gabrielsson. Han er et af de mere interessante bekendtskaber, hans tyngde kan ikke gemmes væk, men fylder i hans svar efter de meget generelle spørgsmål. Andre som Njor får en til at tænke det, man godt ved, men ofte glemmer. At alder ikke har meget med klogskab og kærlighed til livet eller gaver til andre at gøre. Det er ikke alderen, der gør ens meninger og tanker interessante. Det er måden, man har levet de 40 år på. Det fremgår med al tydelighed, når de 12 uredigerede afskrivninger af bånd til brug for længere artikler i lørdagsaviser eller magasiner læses samlet. De 12 giver det indtryk, de vil og kan give. De er alle tilfredse med livet. Meget. Og der er ikke megen udfordring eller kærligtkritiske spørgsmål, der kunne have fået dem til at fundere dybere. De 12 er ikke typiske, men valgt ud fra, om forfatteren kan lide dem. Det er sådan set ok. Det er bogens stil. Den giver sig heller ikke ud for at være mere end snak, og det skal altid prises, når en bog lægger sig ærligt frem. ¿Fyrre fanfuckingtastic¿ kan sagtens give en god aften. Ikke sådan en skelsættende en af slagsen, men en feelgood aften. Og dem har vi også brug for. Måske især vi, der er over 40? Charlotte Rørth charlotte.roerth@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk: [ Bettina Wøhlk: ¿Fyrre fanfuckingtastic¿ 208 sider, 249 kr. Lindhardt og Ringhof Udkommer i dag