Når bevægelse slet ikke er automatisk

Idrætsprojektet har opsøgt ekspertviden om børn med autisme og ADHD

Handicappede 8. december 2007 05:00

SKØRPING: Vil du gå op og vaske tavlen ren, inden vi skal til det næste? Det lyder måske umiddelbart som en simpel anmodning til en skoleelev, selv en af de yngste. Det er bare slet ikke så simpelt at modtage den besked for mange af de børn, der har autisme, ADHD eller en lignende form for handicap, der giver vanskeligheder både socialt og fysisk. Det ved Kirsten Bundgaard en masse om, for hun er specialist i pædiatrisk fysioterapi og har i godt syv år arbejdet på Langagerskolen i Århus, som er en specialskole med omkring 150 elever med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD - det, man tidligere kaldte DAMP. Regn med latenstid Kirsten Bundgaard er en af de eksperter, som styregruppen bag idrætsprojektet i Skørping har søgt gode råd hos. - For mange af børnene er der slet ikke sket den automatisering fra ord til kroppens bevægelser. De skal tænke sig igennem alle led i processen. Først skal de modtage beskeden og forstå den. Så skal de tænke igennem, hvordan kroppen skal bære sig ad med at udføre opgaven: Okay, hvis jeg skal op til tavlen, skal jeg først op at stå. Jeg skal skubbe stolen bagud, så jeg kan komme til at strække mine ben. På den måde går der rigtig lang tid, hvor barnet tænker det hele igennem, men udefra ser det ikke ud som om, der sker noget overhovedet, fortæller Kirsten Bundgaard. - Så sker der ofte det, at den voksne - for at være venlig - gentager beskeden, men måske med lidt andre ord for at gøre den nemmere at forstå. Men så skal barnet begynde fuldstændig forfra med at undersøge, hvad der nu blev sagt, og om det nu er noget helt nyt eller det samme som før. Den slags ¿latenstid¿, som man kalder det, må man endelig indregne, når man vil arbejde med idræt i forhold til børn med denne type handicap. Voksne kan måske bedst forstå det ved at tænke på, hvordan det var, da de var ved at tage kørekort, og alt det med at skifte gear, bremse og speede op ikke var kommet til at ligge på rygmarven endnu... Meget forskellige børn Børnene kan være meget forskellige inden for den meget brede målgruppe med autisme, ADHD eller lignende handicap. Nogle har en ekstremt høj over-følsomhed og kan næsten ikke klare for eksempel høje lyde eller berøringer. De kan have en meget lav smertetærskel. De fleste af børnene inden for målgruppen forstår ting meget konkret, og derfor er billeder af aktiviteter en god idé, når man skal fortælle dem, hvad der skal ske. De fleste af børnene har svært ved at opbygge erfaringer og overføre dem til lignende situationer. De kan dog for eksempel godt vænne sig til et bestemt gymnastikprogram i én gymnastiksal, hvis man gentager et forudsigeligt og genkendeligt skema, men hvis de så kommer ind i et andet lokale, føler de det som noget helt andet og skal muligvis lære alting helt forfra. De har generelt svært ved at sætte sig ind i, hvordan andre mennesker tænker - det er en stor udfordring, når man så vil prøve at sætte for eksempel et boldspil eller en leg i gang. Det gælder dog samtidig om at finde en balance, så børnene ikke bliver pakket så meget ind i trygge rammer, at de ikke bliver udfordret og kan udvikle sig selv og deres forhold til andre.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...