Når børn mister - og sørger

Jes Dige vil lede paneldebatten efter tv-dokumentaren er vist.
29. september 2016 17:14

Langt de fleste af os oplever på et tidspunkt at have kontakt med et barn i sorg. Måske i familien, måske i vennekredsen eller på arbejde, og det er rigtig svært at håndtere både for voksne og børn.

Desværre oplever mange børn i sorg at blive svigtet af lærere, af systemet og af voksne og kammerater, der ikke ved, hvad de skal sige og gøre og derfor vælger at holde sig væk.

Med tv-dokumentaren og udstillingen: "Den er til dig, far!" forsøger Egmontfonden og en række aktører derfor at bryde med den tavshed, der ofte omgiver børn i sorg, og som efterlader dem med en stor ensomhed.

Fotoudstillingen vises i Kedelhallen på Nordkraft i næste uge med start 4. oktober

Her er der er forevisning af dokumentaren kl. 16.30 i Nordkraft. Tv-dokumentaren “Den er til dig, far!", handler om 14-årige Mathias, der har mistet sin far til ALS - en sjælden motorisk nervecellesygdom.

Jes Dige fra Kræftens Bekæmpelse vil være på scenen i Biffen i Nordkraft efter filmen sammen nogle børn, der har mistet og vil lede en paneldebat samt tage i mod spørgsmål fra salen.

Herefter åbner den fotografiske udstilling, der vil være at finde i Kedelhallen i Nordkraft hele uge 40.

Arrangementet henvender sig til børn i alderen 10-14 år og deres forældre og er en rigtig fin mulighed til at snakke med børnene om sorg, og hvordan man tackler at have en kammerat i sorg.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...