EMNER

Når børn skal håndtere døden

Pædagoger forsøger at hjælpe børn igennem dødsfald i den nærmeste familie

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

8-årige Sofie Eriksen mistede sin far for tre år siden (i baggrunden ses socialpædagog Birgit Leong).Foto: Hans Ravn

FREDERIKSHAVN:Det gør så ufatteligt ondt at miste én af sine kære. Det ved de, der har prøvet det.

Derfor kan det også være rigtigt svært igen at se lyst på tilværelsen for de efterladte. Specielt, når det er børn, der er tale om.

- Det er en rigtig stor indgriben i et barns liv, at miste forældre, søskende eller bedsteforældre, forklarer Birgit Leong, der er socialpædagog og psykoterapeut.

I Frederikshavn Kommune har der gennem ni år - i regi af Sundhedstjenesten - været sorggrupper for børn.

NORDJYSKE har fået lov at være med på ét af møderne - i gruppen for børn mellem otte og tolv år. Børnene mødes hver anden lørdag formiddag, og det er tilsyneladende en rigtigt god idé.

- Forældrene er jo også hårdt ramt, hvis de eksempelvis har mistet en ægtefælle. Derfor er det vigtigt for børnene at have et frirum, siger Birgit Leong, der - sammen med pædagog Margit Thrysøe - er tilknyttet gruppen.

- Børnene vil jo også ofte tage hensyn til deres forældre. De vil ikke gøre dem kede af det, og derfor er det ikke alt, de føler, de kan sige. Men det kan de her, siger Margit Thrysøe.

Det er dog heller ikke sådan, at børnene ”tvinges” til at tale om deres tab.

- Hvis ikke de har lyst til at snakke, så skal de ikke - og hvis ikke de har lyst til at være her, så skal de heller ikke det. Det er op til børnene, hvad de har lyst til, forklarer Margit Thrysøe.

At miste sin far

Da NORDJYSKE er med på mødet i sorggruppen, er to børn mødt op.

Det er 8-årige Sofie Eriksen og 9-årige Maria Bomholt Nielsen - begge er de fra Frederikshavn, og begge har de måttet leve med tabet af en far.

- Jeg har fået det bedre af at komme her, siger Maria Bomholt Nielsen forsigtigt, da hun bliver spurgt om, hvorvidt sorggruppen har gjort en forskel.

Marias far døde i 2010 af knoglemarvskræft - efter længere tids sygdom.

For Maria har det været rigtigt godt at snakke med andre børn, der er i samme situation.

- Hun ved, hvordan man har det, siger Maria Bomholt Nielsen - mens hun kigger over mod jævnaldrende Sofie Eriksen.

- Det ved klassekammeraterne ikke, tilføjer hun.

Ifølge Birgit Leong er det netop derfor, at sorggruppen gør en forskel for børnene.

- Det er meget typisk, at børnene har en fornemmelse af at være anderledes end alle andre i deres klasse. For det er noget meget stort og meget livsindgribende at miste en forælder, siger hun.

Det kan Sofie Eriksen skrive under på.

- Min far døde for tre år siden af en blodprop, fortæller hun.

Specielt den første tid var svær for Sofie Eriksen. Men også hun har haft gavn af møderne i sorggruppen.

- Hvis man er ked af det, så hjælper det at snakke om det, forklarer hun.

- Man kan jo også høre lidt om, hvordan de andre har det. Og hvis det er slemt, så kan man gå hen og trøste hinanden.

Fra en forælders synspunkt

Alice Bomholt Nielsen er mor til Maria. Allerede inden Marias far døde var hun bevidst om, at der skulle arbejdes for at komme fornuftigt igennem forløbet.

- Jeg har aldrig prøvet noget så smertefuldt. Men jeg lovede mig selv - og Marias far - at vi skulle gøre alt for at komme godt igennem det her forløb, siger hun.

Allerede i forbindelse med dødsfaldet blev der derfor taget kontakt - først til Kræftens Bekæmpelse og siden til sorggruppen i Frederikshavn.

- Børn kan let blive lidt for hurtigt voksne, hvis de skal tage hensyn til, om deres forældre bliver kede af det. Og det ville jeg gerne undgå. Her føler jeg, at hun kan sige nogle ting, uden hun skal tænke på, om jeg bliver ked af det.

Maria var faktisk ved at stoppe i sorggruppen for et år siden - efter to år.

- Vi overvejede, om hun skulle stoppe. Men det ville Maria ikke. Hun synes, det er hyggeligt, og hun kan godt lide at være sammen med de andre, der har mistet.

- Det her har givet Maria tryghed og ro, og jeg er lykkelig for, at hun er kommet så godt igennem forløbet. Jeg føler, at jeg i dag har en glad pige, der trives både i skolen og i fritiden. Og det er jeg stolt af, fastslår Alice Bomholt Nielsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.