Når dansen går i blodet

40 instruktører og ivrige folkedansere på sydfynsk opdagelse

NØRAGER:- Har man rytmen i kroppen, så går det meget lettere, siger Dorte Mølgaard, instruktør i folkedans. Rytme i kroppen har Villy Mørch Larsen fra Nibe angiveligt ikke. Villy har til gengæld Maja Uggerholm. Hovedgevinsten ved utrættelig øven. Ansporet af lysten til at foretage sig noget sammen. - Villy insisterede på, at vi skulle danse. Nu er vi gift, lyder den romantiske, men vel ikke helt fuldstændige version fra Maja. De kendte hinanden i forvejen. - Men vitterligt er det, at mange folkedansere er gift. Og det var de ikke nødvendigvis, da de mødtes, bemærker den fynske instruktør, Lis Kaa, som leder lørdagens folkedans i Sortebakkeskolens gymnastiksal. Den har samlet 40 folkedansere og instruktører fra 10 himmerlandske foreninger. Målet er at få relativt nyfundne danse fra Avernakø og Korshavn ud for Faaborg ind i kroppen. "Dansene gik hurtigt, men dog jævnt og roligt hen over gulvet. Fødderne løftede de ret meget. I vals angav føddernes slæben takten mere end musikken. De hoppede aldrig i runddansene", som man kan læse i egnshæftet fra det sydfynske. - Jo, sjovt har vi folkedansere det sammen. Tonen er som oftest løssluppen, og somme tider må instruktøren lige løfte stemmen og sige: Nu holder vi! Sidder man tungt derhjemme i sofaen efter aftensmaden og næsten ikke orker at tage af sted, så fortryder man aldrig bagefter, forsikrer Maja Uggerholm, formand for Bislev Folkedanserforening, der nylig fejrede 25 års jubilæum. Foreningerne kæmper i disse år for at overleve. Ikke alle magter at samle de minimum 40 medlemmer, som kræves for at stille med fem kvadriller. Det anses for minumum i en forening, fordi både instruktør og musiker jo skal have løn. Unge er svære at få i tale for foreningerne. Nylig som modne mennesker godt oppe i 30erne med større børn og på udkig efter en fælles-aktivitet får vi undertiden øje på folkedansen. -Til gengæld har vi det fantastisk sammen. Folkedans byder på glæde, godt socialt samvær, nye venner og masser af livskvalitet, sammenfatter Aase B. Jensen, formand for Boldrup Folkedanserforening, der i samarbejde med DGI Himmerland arrangerer stævnet på Sortebakkeskolen. - Jeg bliver aldrig træt af at lære nye folkedans. Men jeg har også danset fra barnsben af - i lighed med mine forældre og bedste forældre, siger Lis Kaa. Også Kirsten Andersen, Hobro, har danset siden barneårene. - Bare alletiders. Jeg elsker folkedans, siger hun.

Forsiden