Hals

Når de våde varer tager overhånd

HALS:Den nye aula på Hals Skole danner på onsdag rammen om et foredrag, hvor skuespiller Allan Olsen kommer forbi for at fortælle om skyggesiden af sin tilværelse. Selv om han har lagt de våde varer på hylden, er han nemlig alkoholiker, og han vil ved foredragsaftenen på onsdag fortælle om turen ned ad alkoholismens stige og den lange vej tilbage op til det tidspunkt, hvor han i dag kan fortælle om, hvordan man kan holde trangen til alkohol i for store mængder på afstand. Foredraget indledes klokken 19.30, og alle under 18 år kommer gratis ind, mens alle andre må af med 20 kr. pr. snude for fornøjelsen.