Når det er cool at være kejtet

TV-mæssigt startede denne uge med en premiere. I hvert fald, hvis man så TV3. Danmarks singlekvinde-karikatur nummer ét er hoppet fra det store lærred og ind i stuerne hver mandag aften med sin nye serie. ”Nynne”. Mille Dinesen, der spiller hovedrollen som Nynne, er på sin vis en troværdig trunte, selvom jeg havde været mere overbevist, hvis hun havde vejet 10 kilo for meget og haft spaltede hårspidser. Det er en fordom, der står helt for min egen regning, men er der virkelig så mange langbenede, slanke blondiner, der er single på den helt håbløse, tragiske måde? Og dog, det er der måske. For hele konceptet med at føle sig trist, kikset og utilstrækkelig både på jobbet og i forhold til de sociale normer, det er vel generelt rimelig oppe i tiden. Det er nærmest moderne - eller i hvert fald alment accepteret - at opføre sig moderat idiotisk. Der er tilmed penge og underholdningsværdi i den satiriske stupiditet. Efter det første afsnit af ”Nynne” kunne jeg således zappe over til Klovn på TV2 Zulu. Her beviser Frank Hvam og til dels Casper Christensen gang på gang, at man sagtens kan være et godt menneske, selvom man umiddelbart ligner en klovn. I 2006 er vi altså endelig nået til det punkt i menneskets evolution, hvor man oplever overbærende blikke i stedet for hånlig latter, hvis man frejdigt tripper ud fra et toilet på en café med wc-papir blafrende ud under nederdelen. Det er nærmest charmerende, hvis en mand ikke kan samle et middelsvært IKEA-møbel uden konens hjælp, og en spontan scoring er stort set hjemme, hvis man vælter på cyklen med sine nettoposer i et lyskryds. Måske lidt overdrevet, men det er blevet mere cool at være kikset, end det har været. Vi er måske blevet bedre til at overse skammen og fokusere på det komiske. Men selvom naturligt kejtede mennesker endelig får en tidsperiode med fripas til deres talrige dumheder, så er der selvfølgelig stadig situationer, der vil være aldeles pinlige og uønskede til alle tider. Eksempelvis dén, hvor man lige skal hente en liter mælk på tanken eller et nyt klippekort ved busterminalen. Det er weekend, og man skal bare lige rundt om hjørnet. Håret er uredt, måske endda lidt halvfedtet, tøjet er slidt og umatchende og man er ikke just gearet til at se verden i øjnene. Men det kommer man til. For det er tit på netop sådan et tidspunkt, man møder en gammel flamme fra skoletiden. Eller den altid præsentable chef med hele familien under armen. Eller måske endda den person, man i drømme allerede har hus og børn med, og som flere måneders charmeri nu er fuldkommen spildt på. Man ligner bare noget, der er løgn. Dét vil formentlig ALDRIG blive en succesoplevelse, uanset hvor trendy det end måtte blive at være lidt goofy og særpræget. Og det er netop dér, Nynne og klovnen Frank Hvam kommer ind i billedet og udfylder en utroligt vigtig samfundsmæssig rolle. De minder os om vores egne brølere, men viser os samtidig, at det altid kunne have været endnu værre. Sammenlignet med dem, så er det bare lidt sødt, når man taber sin taske i bussen og derefter må jagte et dusin tamponer hele vejen gennem 12’eren. For der er altid nogen, der dummer sig endnu mere end dig.