Når det indre ikke tæller

Tro ikke på det du ser. Alfa 159 Sportwagon ligner måske nok en videreudviklet 156-model, men har i virkeligheden ikke en skrue til fælles med den gamle Alfa.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Italieneren er den mindst rummelig i stationcar-testen.

Og det er overvejende positivt ment. Det betyder nemlig, at kvalitetsniveauet er øget betragteligt, samtidig med, at komforten på alle typer underlag er på absolut højt niveau. Ulempen ved bilens mere komfort-orienterede natur er, at den virker en kende tung at danse med, og 156’erens berømte svingegenskaber og skalpelskarpe styring er væk i 159-modellen. Og det er endnu mere udtalt i stationcarversionen, som det drejer sig om her. Den er tungere end sedanversionen og de ekstra kilo medvirker til, at basismotoren med 160 hk, der plejer at gøre en fin figur, virker en anelse stakåndet i den større stationcar. Samtidig er det klart den mindst rummelige af modellerne her. Det betyder, at man sidder lidt sammenklemt på bagsædet, samtidig med, at de rejsende ikke skal have alt for meget bagage med. Prisen for 1,9 JTS er 417.783 kroner, som i sig selv er ganske rimelig. Bilen er bare ikke velegnet som pakæsel til familien.