Når en sadelmagerdrøm rider vestpå

Birgitte Funders ved, hvad hun vil, og hvad hun ikke vil. Sikkert er det, at hendes ophold i England ikke holder én eneste pub åben. Til gengæld bliver pedellen nødt til at lukke skolen hver eftermiddag

Skolevæsen 1. september 2004 06:00

HØRBY: Mobiltelefonen ringer et sted nede i dybet. Pakket ind i en plastikpose ligger den i tasken sammen med sytråd, trøjer, frugt og alt muligt andet. Birgitte Funder har alting med, når hun tager på tur. Også denne sommerdag sidste år, hvor hun sammen med veninden Trine var på kanotur mellem Ry og Silkebog. Men hun når ikke at tage telefonen før den ringer ud. Nummeret, som opkaldet efterlader på displayet, kender hun ikke. - Jeg regnede med, at det måske var en svensker, der ville købe Lasse, fortæller Birgitte Funder. 22. december 1995 kostede Birgitte Funders første hest, Lasse, 5500 kroner på markedet i Hobro, hvor hun købte ham af en jævnaldrende pige. - Jeg havde selv sparet pengene sammen. Det var ret sejt, for mine veninder der fik hest, fik den af deres forældre. Jeg gav mig selv en stor julegave. Mine forældre ville ikke, og så måtte jeg jo selv. Drømmen var i røret Tilbage i kanoen lægger Birgitte Funder telefonen tilbage i tasken og padler videre mod Silkeborg . For Lasse var allerede solgt. - Da vi havde slået lejr, ringede telefonen igen. Det var det samme nummer, og jeg blev noget overrasket, da jeg svarede. Line Hansen er underviser på Caple Manor College i London, og det var hende der var i røret. Et par måneder tidligere havde Birgitte Funder udfyldt optagelsespapirerne efter bedste evne og sendt drømmen over Atlanten med posten. Og på en lejrplads et sted mellem Ry og Silkeborg fik hun den besked hun havde drømt om, siden hun var i praktik hos sadelmageren i Skals. Drømmen op at blive uddannet sadelmager nu blev til virkelighed. - Der råbte vi hurra, og det blev fejret med en gåtur, en is og skumfiduser ristet over vores engangsgrill, fortæller Birgitte Funder. - Jeg har interesseret mig for heste, siden jeg var så stor, forklarer Birgitte Funder ved at holde armene ud fra kroppen, ikke mere end en meter fra hinanden. - Allerede da jeg lå i barnevognen, var jeg helt ekset med heste, og både arme og ben gik på mig, hver gang der var en hest i nærheden, fortæller hun, og husker tilbage til Grundlovsdag det år hun lige var begyndt i børnehaveklassen, og hendes mor tog hende med til Hobro og Omegns Rideklub, selv om hun ikke var gammel nok. Siden har hun redet selv, og undervist andre i kunsten at magten de store dyr. - Jeg har altid vidst, at jeg gerne vil arbejde med heste, men samtidig kan jeg godt lide at skabe noget med mine hænder, fortæller Birgitte Funder. Efter opringningen fra London, gik det stærkt. Der var kun 14 dage til studiestart. - Vi talte meget om det herhjemme, inden jeg rejste. Men det gik ikke rigtig op for mig, at jeg skulle til England, før jeg stod i Aarhus Lufthavn sidste sommer, husker birgitte Funder Hendes far, Kurt Funder, husker, at hun ikke var til at vride et ord af den dag i Lufthavnen. Sådan er hun, når koncentrationen taget plads i hovedet. - Jeg smed engang mine forældre væk fra en stævneplads, fordi de ville knevre, siger Birgitte Funder, der ikke kan lide at få koncentrationen afbrudt af ligegyldig small talk. Klokken 10.05 lørdag den 13. september fragtede et fly Birgitte Funder ud i verden for første gang på egen hånd. Denne gang kunne hun ikke have det hele med. Tasken var pakket med tøj og en bærbar computer. 22,5 kilo var alt, hvad Birgitte Funder bragte med til London. - Senere måtte min mor sende min dyne. Der er nu ikke noget som ens egen dyne, siger Birgitte Funder og smiler lidt ved tanken. Well done Dane I dag er hun 22 år, og holder sommerferie hjemme hos forældrene i Hørby Kirkeby lidt udenfor Hobro. Hun har gennemført første år på skolen i England, og englænderne har lagt mærke til den eneste dansker. Cordwainers, der er den engelske betegnelse for håndværkere der arbejder i læder, har tildelt den unge dansker en pris. - Jeg er ikke så god som en uddannet sadelmager, men jeg har fået de bedste karakter i år, og Cordwainers, har givet mig en en pris på 500 pund, fortæller Birgitte Funder. Og hun har god grund til at være stolt. Hun er den eneste af de 18 sadelmagerstuderende, der ikke har engelsk som modersmål. Så det er hårdt arbejde at følge med i timerne. - Al undervisning forgår på engelsk. Det er ret vildt, og de sætte ikke tempoet ned, bare fordi, jeg ikke forstår, hvad de siger. Men jeg er stædig, og god til at spørge, når der er noget jeg ikke forstår. Jeg gør, hvad lærerne siger. Og så elsker jeg at arbejde med læder. - Vi laver alting fra bunden. Vi laver selv en del af vores værktøj, skærer læderet ud og lærer hvordan det skal blive til brugbart udstyr til hestene. Planen er klar De første dage var ret forvirrende med en masse nye indtryk, men det blev hurtigt bedre. Eftermiddagene går med lektier på skolen, og Birgitte Funder bliver drillet med, at pedellen altid skal smide hende ud, når han skal låse skolen. Der bliver ikke tid til ret meget socialt samvær, og Birgitte Funders ophold i England holder ingen pubber åbne. Seriøsiteten er ikke til at tage fejl af, og prioriteringen er krystal klar. - Jeg er derovre for at blive sadelmager og for at lære noget. Jeg gider ikke sidde på en pub hele tiden. Det kan jeg gøre, når jeg kommer hjem, siger Birgitte Funder, der hellere vil holde pengene nede i lommen. Uddannelsen i England er dyr. Alene det første år har kostet i omegnen af 60.000 kroner, og uden SU tærer det hurtigt på de opsparede reserver. - Kassen er næsten tom, siger Birgitte Funder der bruger sin såkaldte ferie på at arbejde både på restaurant og hotel for at skrabe penge sammen til næste år. 50 timer kan arbejdsugerne nå op på. - Jeg er sikker på, at jeg nok skal få noget at lave, når jeg kommer hjem, så hvis jeg må ned i banken og låne penge, så gør jeg det, forklarer Birgitte Funder med en stædighed i øjnene, der kan overbevise hvem som helst. Den ambitiøse pige skal være selvstændig, og planen er så gennemtænkt, at hun har taget en HHX på Handelsgymnasiet Mariager Fjord inden hun søgte ind i London. - Det er nemlig bedst at have de forretningsmæssige værktøjer først, så min uddannelse ligger så tæt på min erhvervskarriere som muligt, lyder begrundelsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...