Når fart bliver kunst
Kunstnerisk bemaling af lynhurtige motorcykler
KUNST: Har du hang til kunst og hurtige maskiner - og en stor pose penge i overskud - er der hos auktionshuset Lauritz.com at erhverve sig en motorcykel, som Kristian Von Hornslet har bemalet.
"Kill me fast" kalder kunstneren sin serie på i alt ni Ducati-motorcykler.
Kunstværket, Ducati 1098 årgang 2008 er malet med autolak på spraydåse og derefter påført 15 gange klar lak.
"Kill me fast" projektet er oprindelig udtænkt af galleri Poulsen i samarbejde med Ducati importøren i Danmark.
Projektet bestod oprindelige af 10 stk. sprit nye Ducati motorcykler model 1098.
Den første skulle tilfalde Galleri Poulsen. De næste otte skulle sælges til kunstsamlere i hele verden og nr. 10 skulle tildeles Von Hornslet.
Projektet blev afsluttet efter nr. 9, hvilket gør kunstværket helt unik.
Alle ni værker har samme budskab og skulle grundlæggende være ens, men hver eneste alligevel unik.
Ejerkredsen af de ni kunstværker er hinanden ukendt, og ingen af værkerne har nogensinde været på auktion før nu.
Ducati 1098 er fuldt udstyret og funktionsdygtig, men har aldrig været startet siden den kom fra fabrikken i 2007 og skal ses som et kunstværk.
Derfor står værket uden registrering og afgift.
Vurderingen er 700.000 kr. og startbuddet er 450.000 kr.
Auktionen slutter tirsdag over middag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.